Veteranfamilie: Da vores datter sagde, at far skulle finde et andet arbejde, gik det op for os, at vi måtte gøre noget

Søren har flere gange været udsendt på mission til udlandet. Hans fravær har påvirket hustru og børn, der har haft det svært, når han har været væk, men også kæmper for at finde rytmen, når han vender hjem fra mission

41-årige Katja og 44-årige Søren har boet i huset med grønt tag i ti år. Sammen har de to børn på henholdsvis otte og to år. Til dagligt er Søren frømand, hvilket har påvirket både Katja og børnene. Med hjælp fra Familieenheden har de fået råd til, hvordan man kan fungere som veteranfamilie.
41-årige Katja og 44-årige Søren har boet i huset med grønt tag i ti år. Sammen har de to børn på henholdsvis otte og to år. Til dagligt er Søren frømand, hvilket har påvirket både Katja og børnene. Med hjælp fra Familieenheden har de fået råd til, hvordan man kan fungere som veteranfamilie. Foto: Leif Tuxen.

Katja ser over på sin mand Søren. Det er sjældent, at han sidder i en fletstol i parrets have en tirsdag eftermiddag. Til dagligt er han delingsofficer i Frømandskorpset, hvilket betyder, at han i over 20 år skiftevis har trænet i Danmark og været på mission i udlandet. Lige fra piratjagt i Afrika til arbejde for hæren i Irak. Et arbejde, der har sat sine spor hos den lille familie på Nordsjælland.

I en ny rapport fra Forsvarsministeriet viser undersøgelser, at der mangler fokus på de pårørende til en udsendt soldat. Det er ikke blot den hjemvendte soldat, der har brug for hjælp, men hele familien. Flere og flere børn har en forælder, der er udsendt. Disse børn og deres mødre påvirkes af faderens udsendelse og har svært ved at få et familieliv til at fungere. Frømandskorpset forsøger at arbejde med de pårørende før, under og efter udsendelsen med sociale netværk. Her taler pårørende med hinanden om, hvilke svære situationer, et soldaterliv kan give.

Familien fra Nordsjælland er et eksempel herpå. Katja og Søren, som ikke ønsker deres efternavne i avisen, har kendt hinanden siden 2005, og Katja lægger ikke skjul på, at hun ikke vidste, hvad hun gik ind til, da hun sagde ja til den bredskuldrede soldat.

”I starten var vi kun os to. Jeg syntes, det var slemt, når Søren skulle af sted, men der var jo kun mig at forholde sig til. Det bliver noget andet, når man får børn. Så får man en hverdag, hvor man ikke bare kan sige, at man ikke kommer hjem til aftensmad. Børnene skal passes og have mad,” siger Katja, der også har valgt at være selvstændig for at have bedre tid til børnene.

Hun kan ikke huske, hvornår Søren sidst smurte en madpakke. Det er hende, der sørger for dem og lægger tøj frem til ungerne. Når de begge er hjemme, er det stadig hende, der gør det. Det ville ødelægge de faste rutiner, hvis Søren pludselig gjorde det, mener de begge.

Parret har to børn. En pige på otte og en dreng på to år. De mærker begge, at faderen er meget væk. En efterårsdag kom datteren hen til Katja og sagde, at ”far skulle tage at finde sig et andet arbejde.” Da blev det tydeligt for forældrene, at Sørens arbejde påvirker børnene i høj grad.

Selvom Søren udsendes til farlige brændpunkter i udlandet, fortryder han ikke sit arbejdes konsekvenser. Det påvirker nemlig hans familie. Men det er en passion, han ikke kan slippe. Det har familien accepteret.
Selvom Søren udsendes til farlige brændpunkter i udlandet, fortryder han ikke sit arbejdes konsekvenser. Det påvirker nemlig hans familie. Men det er en passion, han ikke kan slippe. Det har familien accepteret. Foto: Leif Tuxen

”Dem derhjemme er i et langt højere beredskab, fordi de ikke ved, hvad der foregår på missionerne. Forsvaret uddanner soldaten til at tage afsted. Men de pårørende mangler uddannelse i at være pårørende,” siger Søren.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har netop valgt at afsætte yderligere 6,5 millioner kroner til Familieenheden ved Veterancentret, som hun selv etablerede i marts sidste år. Projektet hjælper veteranfamilier, så de kan modtage rådgivning og støtte – både som pårørende og soldat.

”Vores børn kommer til at leve med, at deres far er soldat hele livet. Derfor skal de hjælpes på bedste vis. Det er vigtigt at være en del af et netværk, hvor andre er i samme båd som os,” siger Katja og fortæller, at deres ældste er begyndt i en samtalegruppe via Familieenheden.

”Vi kunne mærke, at hun havde det hårdt. I skolen var der gnidninger, og hun havde svært ved, at Søren var så meget væk. De er nu syv børn, der snakker sammen, hvor alle har en far, der er soldat. Det har hun været glad for, fordi hun mødes med andre, der har samme forudsætninger som hende selv,” siger hun, mens hendes mand nikker.

”Det er ikke kun soldaten, der skal hjælpes, men hele familien. Det har været vildt givtigt at møde andre i lignende situation som vores.”

Når Søren endelig vender hjem, kan det være svært at vænne sig til at være en kernefamilie igen.

”Nogle gange bliver det et romantisk billede, når vi alle er samlet. Så skal vi ikke snakke om sørgelige ting. Det snakker vi om, når Søren er væk. Det tager noget tid at finde tilbage til vores mønstre. Man er ikke bare lige en lykkelig familie igen. Det tager tid at finde hinanden,” siger Katja og piller ved sin ring.

På trods af konsekvenserne fortryder Søren ikke, at han er frømand. Han kan ikke se sig selv som noget andet. Hvis han kunne vælge udsendelserne fra, gjorde han heller ikke det.

“Fodboldspillere siger jo også, at det føles lidt tamt at træne seks gange om ugen og så ikke spille kampen om søndagen. Det er det samme med mig. Jeg træner og træner – så vil jeg da også udsendes og bruge mine kompetencer,” siger Søren i fletstolen.

Hans kone ønsker heller ikke, at Søren havde et 8-16-job.

“Måske jeg er naiv. Men jeg ville ikke på noget tidspunkt tage min mands livsdrøm fra ham. Jeg tror ikke, Søren ser det som et job, men som en passion. Jeg har selv valgt et liv som dette,” siger hun.

Katja har indrettet sit liv til at kunne klare alt selv. Soldaterlivet er en livsstil, der betyder, at familien indretter sig efter at kunne fungere uden Søren det meste af tiden.

“Når Søren er hjemme, er han tivoli-far, der laver alt det sjove med børnene, hvor jeg er den strenge. De har savnet ham så meget, så det bliver naturligt, at det bliver til hyggestunder med ham. Så skal han ikke også være den strikse. Men man skal passe på, hvilke vaner vi giver dem, for jeg har ikke blækspruttearme,” siger Katja, der derfor er glad for, at Familieenheden står til rådighed.

Familien har gjort brug af Familieenheden, siden den blev oprettet i marts 2020. Det, at de står til rådighed for at hjælpe, gør, at Katja kan undgå at rive sig selv i håret.

“Det hjælper ikke kun at ringe efter bedstemor. Man har brug for faglig hjælp. Der er brug for, at der bliver taget hånd om de pårørende,” siger Katja og fortæller, at deres datter ønsker at deltage i samtalegrupper.

Søren ved ikke, hvornår han skal udsendes igen. Eller hvor han skal hen. Men han og Katja ved nu, at de er bedre rustet som veteranfamilie. Det kan de blandt andet takke Familieenheden for.