Gode job og gode indkomster for amerikanske arbejdstagere og deres familier. Det lyder som typisk amerikansk indenrigspolitik. Men for USA’s præsident, Joe Biden, er det også det centrale princip i hans tilgang til international politik. Biden lover at føre ”en udenrigspolitik for middelklassen”, og han vil forsøge at overholde dette løfte, når han på sin første udlandsrejse som præsident i morgen er til G7-topmøde i Cornwall i England og i næste uge lægger vejen forbi Nato og EU i Bruxelles.
Joe Bidens ugelange rundrejse, der i dag begyndte med et møde med den britiske premierminister, Boris Johnson, hvor de har underskrevet en fælles erklæring om et fornyet Atlantisk Charter, betragtes på begge sider af Atlanten som et vigtigt skridt i forbrødringsprocessen efter Donald Trumps præsidentskab.
Trumps unilaterale og isolationalistiske tilgang samt hans utilslørede ringeagt af Nato-alliancen chokerede europæiske ledere, der oplevede 75 års amerikansk udenrigspolitik med ét blive skyllet ud med badevandet.
Men alt imens Joe Biden er godt i gang med at genoprette det transatlantiske forhold og har genindmeldt USA i klimakampen og i multilaterale institutioner, så har præsidenten og hans rådgivere tydeligt signaleret, at USA under Biden ikke agter at vende tilbage til en traditionel amerikansk udenrigspolitik.
Grundtanken er, at Washington i globaliseringens navn har nedprioriteret tiltag, der fremmer middelklassens trivsel, til fordel for tiltag, der tilgodeser multinationale virksomheder, og at dette har ført til voksende økonomisk ulighed i USA og andre samfundsmæssige dårligdomme.
Præsident Bidens udenrigspolitiske dagsorden er en blødere version af Donald Trumps ”Amerika først”-princip. Den prioriterer udtrykkeligt amerikanerne, og den forsøger at knytte udenrigspolitik til indenrigspolitik ved eksempelvis at koble investeringer i broer i Ohio og bredbånd i Indiana til USA’s evne til at imødegå trusler fra Kina, Rusland og andre globale rivaler. Men modsat Donald Trump forsøger Joe Biden at få USA’s allierede med på vognen i stedet for at insistere på, at verdens supermagt kan klare sig alene. Når Biden nu mødes med andre statsledere på europæisk grund, vil han betone transatlantisk solidaritet og forsøge at få USA’s vestlige allierede med på sine strategier for at afslutte coronapandemien, takle de globale klimaforandringer og genoplive verdensøkonomien.
”I en globalt usikker tid, mens verden stadig kæmper med en sjælden pandemi, handler denne rejse om at føre USA’s fornyede forpligtelse over for vores allierede og partnere ud i livet og at demonstrere demokratiers evne til både at klare udfordringerne og modvirke truslerne i denne nye tidsalder,” skriver Joe Biden i et opinionsindlæg i avisen Washington Post.
Der hersker ingen tvivl om, at Joe Bidens europæiske modstykker er lettede over det amerikanske toneskifte. Biden taler, som store dele af Europa ønsker, at en amerikansk præsident skal tale.
En ny meningsmåling offentliggjort af Pew Research Center i dag viser da også, at USA’s internationale image er i bedring. Mens et gennemsnit på 17 procent af befolkningerne i 12 lande, heriblandt otte europæiske lande, sidste år sagde, at de havde tillid til Donald Trump, siger et gennemsnit på 75 procent i samme 12 lande nu, at de har tillid til Joe Biden. Et gennemsnit på 34 procent i de 12 lande så positivt på USA sidste år, men nu gælder det hele 62 procent, og det er især i lande som Frankrig og Tyskland, at der er sket et markant holdningsskifte.
Men europæerne er ikke blinde over for realiteterne i Bidens udenrigspolitik. Præsidenten har videreført store dele af Trumps protektionistiske handelspolitik, og han har ført en nationalistisk vaccinepolitik ved at hamstre coronavacciner til amerikanerne. Op til G7-topmødet har han dog lagt pres på europæerne ved at melde ud, at USA vil købe og donere en halv milliard doser Pfizer-Biontech-vacciner til 92 lavindkomstlande og Den Afrikanske Union.
Og mens Europa så småt gør klar til at modtage amerikanske turister, har den amerikanske regering ikke taget skridt hen imod at byde europæiske rejsende velkommen igen. Bidens støtte til at suspendere intellektuelle ejendomsrettigheder for coronavacciner mishager også flere europæiske ledere, der hæfter sig ved, at den amerikanske regering ikke ulejligede sig med at orientere sine allierede forinden. Joe Biden har heller ikke udnævnt ambassadører til hverken Nato, EU eller til de fleste europæiske lande, hvilket af nogle analytikere betragtes som et symbolsk eksempel på hans nedprioritering af Europa-politikken til fordel for et udenrigspolitisk fokus på rivaliseringen med Kina.
Alt i alt er det transatlantiske forhold tilbage på sporet. Men som Jana Puglierin, der er leder af Berlin-kontoret hos tænketanken European Council of Foreign Relations, siger til avisen New York Times, så er ”det ikke betingelsesløs kærlighed”. I stedet er der snarere tale om en situation, der bedst kan beskrives som ”venner med fordele”.