Skud fra det syriske militær bliver mødt med blomster og fredsduer fra de fredelige syriske aktivister, når de demonstrerer mod det syriske diktatur. Ifølge FN-rapporter har mindst 2600 syrere mistet livet, siden den ikkevoldelige opstand begyndte i marts. Herudover sidder flere tusinder i fængsel eller er forsvundet. Alligevel insisterer de syriske aktivister på ikke at ty til våben under deres oprør.
LÆS OGSÅ: Syriens opposition danner fælles front
Den første dag vi demonstrerede, havde vi en bil fyldt med duer, som vi slap løs. Det provokerede sikkerhedsstyrkerne. Vi ville også have delt blomster ud til dem, men desværre begyndte de at skyde på os, siger den 30-årige syriske aktivist, som bruger dæknavnet Muhammed Ali.
Han deltog for nylig i en konference i Udenrigsministeriet om den syriske situation, hvor unge oprørere, menneskeretsaktivister og eksilpolitikere fra Syrien sammen med mellemøst- og revolutionseksperter analyserede oprøret.
Fysisk rager Muhammed Ali ikke op, men til daglig står han i front for flere unge demonstranter i Syrien, som sætter deres liv på spil for at vælte landets præsident, Bashar al-Assad. Geværer, tåre- og nervegas, klyngebomber, tanks og fly er midlerne i regeringens voldelige svar, men der er ingen anden vej frem for oppositionen end den fredelige, mener Muhammed Ali, som har været politisk aktiv de seneste 15 år.
Der er dog eksempler på, at oppositionen har brugt voldelige midler, siger han.
Når sikkerhedsstyrkerne laver razziaer i folks hjem, forsvarer nogle sig med våben. Jeg kender en, hvis søn blev skudt for øjnene af ham. I sådan nogle tilfælde vil folk forsøge at få sikkerhedsstyrkerne ud af deres hjem med våben. Men når det er sket, har de syriske statsmedier blæst det op og brugt det til at vise, hvor slemme aktivisterne er, siger han.
Det syriske styre bruger alle midler til at holde den folkelige opstand nede. Flere gange har det lukket for telefon- og internetlinjer ud af byerne for at forhindre den folkelige bevægelse i at sprede information til det internationale samfund og i at koordinere sig, siger Muhammed Ali.
Han peger på, at moskéer og kirker derfor har fået en vigtig funktion under oprøret.
Det eneste sted, man lovligt kan samles, er i moskéer eller i kirker. De kristne går med til fredagsbøn i moskéen, og muslimer går med til gudstjeneste om søndagen i kirken for at kunne samles om at demonstrere bagefter.
Netop den koordinerende del af oprøret foregår fortsat på et lokalt niveau. Der er ingen leder eller et fællesråd, der kan træde til, når den syriske præsident falder. Det ser den amerikanske revolutionsekspert Erica Chenoweth fra Berkeley Universitet i USA dog ikke som en svaghed.
En leder af oprøret er ikke nødvendig, for at oppositionen kan vinde. Det vigtigste er, at oppositionen er enig om en metode. Hvis nogle bruger våben, og andre forsøger at være fredelige, underminerer det bevægelsen. Målet for Syriens fremtid vil der være delte meninger om, men de meninger betyder ikke noget for at kunne afsætte Bashar al-Assad, siger hun.
Revolutionseksperten bifalder især demonstrationerne i gaderne.
De fortsætter deres gadedemonstrationer, selvom der foregår undertrykkelse. Fra et psykologisk perspektiv reducerer man frygten ved at møde op i gaderne og demonstrere sammen. Jo flere mennesker i gaderne, jo mindre chance vil der være for, at man bliver skudt, siger hun.
Revolutionseksperten opfordrer den syriske opposition til at udnytte den symbolske styrke, der ligger i, at muslimer og kristne demonstrerer sammen.
Symbolsk burde syrerne gøre mere brug af samarbejdet mellem de forskellige troende ved for eksempel at holde korset og halvmånen frem under en demonstration. Det er et stærkt symbol at sende til det internationale samfund og regeringen. Det signalerer, at der er enighed mellem de forskellige religiøse grupper i landet, siger Erica Chenoweth.
Hun henviser til, at det netop er et sådant symbol, oprørsbevægelsen skal bruge som modsvar, når regeringen påstår, at det er bevæbnede islamister som al-Qaeda og Det Muslimske Broderskab, der alene udgør opstanden.
Præsidenten vil ikke ændre mening om oprøret, men de mennesker, som stadig adlyder ham, og deres tanker betyder noget. Der er tusinder af mennesker, som stadig holder ham ved magten. De mennesker skal overbevises.
De syriske kvinder bør også få en større rolle, end de har nu, understreger Erica Chenoweth.
Oppositionen skal involvere flere kvinder. Over halvdelen af landets befolkning er kvinder. Jo flere kvinder der deltager, desto flere demonstranter vil der være.
Muhammed Ali er opmærksom på, at kvinder i højere grad skal med ud i gaderne, men det er ikke nemt, fordi kvinderne har en lav status i det syriske samfund.
Jeg har en veninde, som blev anholdt og truet med voldtægt, hvis ikke hun angav sin ven. Hun blev nødt til at afsløre sin ven, som blev anholdt. Følelsesmæssigt er det svært, fordi sikkerhedsstyrkerne udnytter kvinderne, siger han og fremhæver, at der findes en kvinde-koordinationskomite, der ikke er ude i felten, men som arbejder for kvinders rettigheder.
Selvom aktivisten er overrasket over, hvor længe regeringen har formået at stå fast, fornemmer han en langsom nedbrydning:
Sikkerhedsstyrkerne opererer ikke med samme styrke længere. De har anholdt så mange mennesker, at der ikke er mandskab nok i fængslerne. Da jeg sidst blev fængslet, havde jeg en cd på mig med billeder fra forskellige demonstrationer. Vagten ville ikke engang se, hvad der var på den. Havde han set billederne, var jeg blevet henrettet.
