Som en af de mest medaljevindende elitegymnaster i verdenshistorien har der under De Olympiske Lege i Tokyo ligget et enormt pres på den 24-årige amerikaner Simone Biles’ muskuløse skuldre.
I tirsdags blev dette pres tilsyneladende for stort, da hun efter at have præsteret langt under sit normale niveau frivilligt udgik fra finalen i holdkonkurrencen med henvisning til sin mentale tilstand.
I går meldte den amerikanske superstjerne også fra til dagens indviduelle finale i mangekamp og opgiver dermed at forsvare en af sine store guldmedaljesejre ved OL for fire år siden.
Det Amerikanske Gymnastikforbund skriver på Twitter, at Biles nu skal fokusere på sit mentale helbred. Hun vil ifølge forbundet gennemgå ”daglige evalueringer” for at afgøre, om hun skal deltage i næste uges konkurrencer.
”Vi støtter fuldhjertet Simones beslutning, og vi applauderer hendes mod til at prioritere sit eget velbefindende. Hendes mod demonstrerer atter, hvorfor hun er en rollemodel for så mange,” skriver forbundet.
Simone Biles selv har ved flere lejligheder talt åbenhjertigt om det enorme forventningspres, som følger med at være topatlet.
”Jeg tror, at vi bare er for stressede. Vi burde have det sjovt, men det er ikke tilfældet,” sagde hun forleden til journalister i Tokyo.
Takket være sine enestående evner på gymnastikgulvet og sin stærke udstråling er Simone Biles blevet et kulturelt fænomen og er en af Legenes ubetinget mest feterede topatleter. Den blot 142 centimeter høje gymnast optræder ofte med et omrids af en ged syet på sin trikot som henvisning til sin uofficielle titel som ”the Greatest of All Time” (den største nogensinde), hvis akronym på engelsk er ”GOAT” (ged), og nu hyldes hun i utallige opslag som netop den største. Samtidig er hun det højest profilerede offer, som har givet sig til kende i en omfattende misbrugssag mod den tidligere gymnastikholdlæge Larry Nassar, som i 2018 blev dømt for seksuelle overgreb på hundredevis af unge kvindelige gymnaster.
Med sin opsigtsvækkende beslutning om en OL-time out slutter Simone Biles sig til en voksende gruppe af unge topatleter, der modsætter sig idéen om sejren som vigtigste målsætning uanset omkostningerne for deres fysiske eller psykiske helbred.
I juni trak den amerikanske tennisstjerne og OL-fakkelbærer Naomi Osaka sig fra grand slam-turneringerne French Open og Wimbledon med henvisning til sin depression. Også den tidligere amerikanske elitesvømmer og OL-guldvinder Michael Phelps har talt om sin kamp mod depression og selvmordstanker.
Med Biles og Osaka som foregangskvinder vil topatleter i fremtiden føle sig bedre i stand til at prioritere og håndtere deres mentale helbred, vurderer skribenten Michael Rosenberg i det førende amerikanske sportsmedie Sports Illustrated.
”Vi befinder os i en ny æra i sport,” skriver han.
Simone Biles møder stor opbakning blandt mange debattører, der hylder hende for at turde vise sårbarhed i en verden optaget af styrke.
”Det bør stå klart, at hendes beslutning om at sætte grænser er forbundet med et enormt mod. Dette var ikke svaghed. Det kan endda være en gnist til en meget anderledes revolution end dem, som hun allerede havde påbegyndt,” skriver kommentatoren Alyssa Rosenberg i avisen Washington Post med henvisning til Biles’ åbenhed som overgrebsoffer samt hendes position som sort gymnast i en fortrinsvis hvid sportsgren.
Enkelte meningsdannere kritiserer dog Simone Biles for at løbe fra sit ansvar, når hun nu er udtaget til at vinde medaljer til USA. Efter hendes exit fra holdkonkurrencen i tirsdags vandt det russiske hold guld, mens amerikanerne måtte nøjes med sølv. Den unge gymnast er repræsentant for en generation af skrøbelige egoister, mener den kendte konservative aktivist og radiotalkshowvært Charlie Kirk.
”Vi opfostrer en generation af svage mennesker som Simone Biles. Hvis du har alle disse mentale sundhedsproblemer, så lad være med at komme til OL,” siger han i sit radioprogram.