Europa ser ikke USA som en allieret

Joe Biden var fuld at imødekommende retorik, da han tirsdag var til topmøde i EU, men europæerne har fået et mere afmålt forhold til USA. Kun en ud af fem ser USA som en allieret. Flertallet ser USA som en "nødvendig partner".
Joe Biden var fuld at imødekommende retorik, da han tirsdag var til topmøde i EU, men europæerne har fået et mere afmålt forhold til USA. Kun en ud af fem ser USA som en allieret. Flertallet ser USA som en "nødvendig partner". Foto: Kevin Lamarque/Reuters.

USA er tilbage, sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, tirsdag i Bruxelles og slog en tone af varme og venskab an mellem EU og USA.

Den blev gengældt af EU's kommissionsformand, som sagde, at tiden med forgængeren Donald Trump var svær.

- De sidste fire år har ikke været lette. Verden har forandret sig dramatisk. Europa har forandret sig. Men vi vil understrege over for dig, at vi er venner og allierede, sagde Ursula von der Leyen til Biden.

Men sådan ser europæerne ikke på det. De deler heller ikke Bidens og EU-ledernes syn på Kina og Rusland som trusler, rivaler og strategiske udfordringer.

Faktisk er USA slet ikke en "allieret", når man spørger borgerne i EU, men ifølge 47 procent en "nødvendig partner". Og Rusland er ingen "rival", men på linje med USA en "nødvendig partner", mener borgere bredt fordelt i EU.

Det fremgår af en stor måling, som tænketanken ECFR har foretaget i 12 medlemslande, heriblandt Danmark, i april og efterfølgende analyseret.

I Danmark er synet på USA dog mere positivt, efter der ifølge vicedirektør Catharina Sørensen ved Tænketanken Europa var "enormt lav tillid" i Danmark til det politiske system i USA under Donald Trump.

- Det tager længere tid at genoprette efter Donald Trump. I alle lande dykkede tilliden til det amerikanske system og synet på USA som partner under Trump, siger hun.

Når EU-borgere ser Rusland og Kina som nødvendige partnere og ikke som strategiske rivaler, hvilket EU ellers officielt omtaler Kina som, så hænger det ifølge Catharina Sørensen sammen med ønsketænkning.

- Jeg tror, at der er et håb i det. Et ønske om at verden er mere baseret på samarbejde, siger hun.

På det konkrete plan bød topmødet tirsdag imidlertid på konkrete tilnærmelser og resultater.

Parterne blev enige om en fredsaftale på foreløbig fem år i en 17 år lang strid om statsstøtte til de store flyproducenter Boeing og Airbus.

Det er den længste strid af sin slags i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

- Det åbner virkelig et nyt kapitel i vores forhold, da vi går fra retsproces til samarbejde på fly. Efter 17 års strid. I dag har vi leveret varen, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Et af Bidens største mål med rejsen til Europa har været at vinde opbakning til en mere hård linje over for Kina.

- EU og USA har meget mere at samarbejde om i forhold til Kina, end de havde for seks måneder siden. Det er en af de ting, der er ekstremt vigtige for Biden. Det er en af årsagerne til, at han er kommet, siger senioranalytiker Jacob Kirkegaard ved tænketanken German Marshall Fund.

Mandag vandt Biden en lille sejr, ved at Nato skærper linjen lidt over for Rusland - og erklærede Kina for en "strategisk udfordring".

Men det viste sig snart efter, at ikke alle de allierede i Europa deler Bidens syn på Kina. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde, at Nato slet ikke burde have en mening om Kina.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, understregede også, at Kina var en vigtig partner og anlagde dermed en kompromissøgende linje.

/ritzau/