Ugandas berygtede krigsherre møder sin skæbne i en domstol i Haag. Parerede han bare ordrer?

Dominic Ongwen var selv barnesoldat i den berygtede Herrens Modstandshær i Uganda. I dag ventes han idømt en lang fængselsstraf ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, men spørgsmålet er, om hans ofre kan lægge fortiden bag sig

Joyce Alimoncan var 10 år, da hun blev bortført af LRA fra barndomshjemmet i det nordlige Uganda. Hun blev trænet til at blive barnesoldat og i en alder af 13 år tvunget til at gifte sig med af oprørsgruppens kommandører. Siden tilbragte hun mange år i bushen sammen med ham og kollegaen Dominic Ongwen. ”Ongwen er ingen dårlig person. Ligesom jeg og mange andre blev han bare kidnappet som barn. De forbrydelser, han begik, skete under strenge ordrer fra Joseph Kony, og han havde ikke noget valg. I dag føler jeg mig helt knust. Han fortjener ikke denne dom,” siger hun.
Joyce Alimoncan var 10 år, da hun blev bortført af LRA fra barndomshjemmet i det nordlige Uganda. Hun blev trænet til at blive barnesoldat og i en alder af 13 år tvunget til at gifte sig med af oprørsgruppens kommandører. Siden tilbragte hun mange år i bushen sammen med ham og kollegaen Dominic Ongwen. ”Ongwen er ingen dårlig person. Ligesom jeg og mange andre blev han bare kidnappet som barn. De forbrydelser, han begik, skete under strenge ordrer fra Joseph Kony, og han havde ikke noget valg. I dag føler jeg mig helt knust. Han fortjener ikke denne dom,” siger hun. Foto: Sofi Lundin.

Hans guerilla blev slået af banen for 15 år siden, og i årevis fristede han en usikker tilværelse i det ufremkommelige grænseland mellem Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og DR Congo med få håndgangne mænd, bestandig på farten for at undslippe den skæbne, som enhver bookmaker ville tilskrive ham som uafvendelig. Overleveren af utallige kampe, angreb og baghold, kommandanten Dominic Ongwen, havde al mulig grund til at tro, at skæbnen en dag ville indhente ham i form af en kugle eller et machetehug. Ganske som de utallige ofre, han har fået skudt, sprættet op eller hugget ned på sin vej.

Men det var, som om kugler ikke kunne ramme Ongwen. Ganske som hans mester Joseph Kony, lederen af den berygtede kristne Herrens Modstandshær, LRA, der stadig er på flugt og hævder at besidde magiske evner.

I stedet blev det en trind, tysk dommer i skikkelse af Bertram Schmitt, som iført blå kappe og med tonløs stemme i februar beseglede Ongwens skæbne i Den Internationale Straffedomstol ICC’s højloftede retssal i Haag.

Her brugte den 45-årige Dominic Ongwen det som sit forsvar, at han selv blev tvangsindrulleret af LRA som niårig og snart fik stukket våben i hånden. Han har siden selv hærget og kidnappet. Efter sigende med uforlignelig snilde og appetit. Han har ikke færre end syv koner. Han står bag et utal af drab. Efter to dages retshøringer om strafudmålingen ventes han i dag at blive straffet for disse af ICC.

Dominic Ongwen er den første LRA-kommandør, der er blevet dømt ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, hvor retsopgøret mod den tidligee barnesoldat blev indledt i december 2016. – Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix.
Dominic Ongwen er den første LRA-kommandør, der er blevet dømt ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, hvor retsopgøret mod den tidligee barnesoldat blev indledt i december 2016. – Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix.

Uganderne er hårdt vant. Ugandas historie er præget af skiftende magthaveres brutalitet. Og i dag kunne man mene, at uganderne har rigeligt at bakse med til at kunne forholde sig til Ongwen og krige fra før, det meste af befolkningen blev født: coronakrise med øget fattigdom til følge, og senest det omstridte præsidentvalg i januar, hvor præsidenten gennem 35 år, Yoweri Museveni, blev genvalgt for en sjette valgperiode.

Men den kristne oprørsgruppe LRA, der hærgede i det nordlige Uganda i to årtier, skilte sig ud fra andre ugandiske menneskerettighedskrænkere ved grænseløs sadisme. Måske hundredetusinder blev dræbt, titusinder bortført og tusinder tortureret med for eksempel afskæring af læber, næser og ører. Endnu i dag er tusinder forsvundet, og der er stadig ikke taget hånd om utallige fysiske og psykiske lidelser.

Sammen med en delegation fra ICC har Kristeligt Dagblad besøgt landsbyen Lukodi i det nordlige Uganda, 6000 kilometer fra retssalen i Haag, hvor strafudmålingen over Ongwen ventes at falde i dag. I Lukodi fandt en af de mange overgreb begået af LRA sted. Med Ongwen i spidsen angreb og huggede oprørerne 48 mennesker ihjel i 2004. 30 børn blev bortført og siden tvunget til at være soldater for LRA. 25 kvinder blev gjort til sexslaver.

Så ingen i Lukodi har glemt manden, der efter mere end fire år på anklagebænken i februar blev kendt skyldig i 61 af anklageskriftets 70 tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. En indbygger, den sukkersygeramte Olwedo Kennedy, udtrykker tilfredshed med, at en bøddel stilles til regnskab. Men som andre af landsbyens indbyggere klager han over, hvor trægt retssagen er foregået.

Grace Adong tilbragte 12 år i bushen og var i samme LRA-brigade som Dominic Ongwen. ”Da jeg mødte Ongwen første gang, var vi begge unge. Jeg husker, at han var en meget disciplineret fyr, som gjorde alt, hvad han fik besked på. Han var afholdt af alle og især af Joseph Kony, fordi han var så veltrænet,” siger hun og fortsætter: ”Jeg mener, at han er uskyldig i mange af de forbrydelser, han har været tiltalt for. Ongwen var bare en kommandant, som parerede ordrer. Det var brigadechefen, som beordrede ham til at gennemføre alle disse gerninger, så hvorfor bliver han ikke dømt? Det er en uretfærdig retssag.” – Foto: Sofi Lundin.
Grace Adong tilbragte 12 år i bushen og var i samme LRA-brigade som Dominic Ongwen. ”Da jeg mødte Ongwen første gang, var vi begge unge. Jeg husker, at han var en meget disciplineret fyr, som gjorde alt, hvad han fik besked på. Han var afholdt af alle og især af Joseph Kony, fordi han var så veltrænet,” siger hun og fortsætter: ”Jeg mener, at han er uskyldig i mange af de forbrydelser, han har været tiltalt for. Ongwen var bare en kommandant, som parerede ordrer. Det var brigadechefen, som beordrede ham til at gennemføre alle disse gerninger, så hvorfor bliver han ikke dømt? Det er en uretfærdig retssag.” – Foto: Sofi Lundin.

De forfærdelige forbrydelser begået på den nordlige ugandiske slette er blevet udpenslet under retssagen i Haag. Og i Lukodi nikker indbyggerne genkendende til beskrivelserne, når de følger retssagen på videobånd fra ICC-retssalen, som takket være et Danida-støttet projekt er blevet vist for de berørte i landsbyen og området. Afbrændte hytter, kidnappede børn, landsbybeboere, som blev hakket i stykker eller i nogle tilfælde tvunget af LRA til at spise deres familiemedlemmer.

En 24-årig kvinde i Lukodi, der foretrækker at være anonym, fortæller, at hun var i LRA-fangenskab fra 11til 14-årsalderen. Hun er forsagt og taler med lavmælt stemme på acholi, det lokale sprog. Der synes at hvile en permanent skygge over hendes sammentrukne ansigt, skønt solen brænder fra en skyfri himmel.

Kvinden blev som mange andre børn tvunget til at være soldat for LRA og deltage i drab og plyndringer. Hun blev til en start tvunget til at antænde hytter i sin mors landsby, selvom der var beboere i dem. Seks af hendes familiemedlemmer blev dræbt af LRA. Som pige blev hun misbrugt af LRA-oprørerne. I dag har hun modtaget amnesti af regeringen. Den unge kvinde siger, at hun føler, at hun har et åbent sår og stadig føler skyld over, hvad hun har deltaget i.

Sammenblandingen af offer- og bøddelroller er almindelig i den ugandiske konflikt. Selv Ongwen, som blev dømt for massemord i Haag, påberåber sig uskyld som barnesoldat. Men i domfældelsen fastslog dommer Bertram Schmitt i februar, at Ongwen som kommandant ikke handlede under tvang.

Den katolske ærkebiskop fra Gulu i Norduganda, John Baptist Odama, og andre traditionelle ledere og religiøse samfund i Uganda slår til lyd for forsoning.

Nancy Abwot blev kidnappet af LRA som syvårig. Da hun var fyldt 10, blev hun voldtaget af kommandanten Dominic Ongwen, som kort tid efter tvang hende til at blive gift med sig. ”Vi var mange børn, som boede dybt inde i skoven, hvor cheferne ofte kom for at voldtage os. Joseph Kony var ingen undtagelse. Vi havde ikke noget valg. Kvinder, som nægtede, blev øjeblikkeligt dræbt,” fortæller hun. Det er svært at høre, hvad hun siger. Da hun var 13 og sendt ud til frontlinjen for at kæmpe mod de ugandiske militærstyrker, blev hendes kæbe ødelagt af en bombe. Siden lykkedes det hende at flygte, og hun bor i dag i Gulu med sine tre børn. ”Livet er vanskeligt i dag. I folks øjne er jeg fortsat en militant. Jeg mangler en uddannelse og flere kropsdele. Krigen har frataget mig alt, og Ongwen fortjener den højeste straf,” siger Nancy Abwot. – Foto: Sofi Lundin.
Nancy Abwot blev kidnappet af LRA som syvårig. Da hun var fyldt 10, blev hun voldtaget af kommandanten Dominic Ongwen, som kort tid efter tvang hende til at blive gift med sig. ”Vi var mange børn, som boede dybt inde i skoven, hvor cheferne ofte kom for at voldtage os. Joseph Kony var ingen undtagelse. Vi havde ikke noget valg. Kvinder, som nægtede, blev øjeblikkeligt dræbt,” fortæller hun. Det er svært at høre, hvad hun siger. Da hun var 13 og sendt ud til frontlinjen for at kæmpe mod de ugandiske militærstyrker, blev hendes kæbe ødelagt af en bombe. Siden lykkedes det hende at flygte, og hun bor i dag i Gulu med sine tre børn. ”Livet er vanskeligt i dag. I folks øjne er jeg fortsat en militant. Jeg mangler en uddannelse og flere kropsdele. Krigen har frataget mig alt, og Ongwen fortjener den højeste straf,” siger Nancy Abwot. – Foto: Sofi Lundin.

”Vores indvending imod ICC var i begyndelsen, at det var en ren juridisk proces,” forklarer Odama.

”Den ændrer ikke forbryderens hjerte,” siger han og mener, at selv LRA-kommandanterne kan tilgives og vende tilbage til deres landsbyer:

”Relationer mellem mennesker er afgørende for menneskers overlevelse. Det er grunden til, at forsoning er så vigtig. Vi plejer at sige: Brødre og søstre kan skændes, de kan slås. Men de bør aldrig lade et slagsmål adskille dem for altid.”

Ærkebiskoppen er dog nu tilhænger af retsopgøret i Haag.

”Det gode ved ICC-domstolen er, at kriminelle skal stå til ansvar. Jeg kan også se, at folk strømmer til videovisninger af retssagen”, siger Odama, der som leder af det økumeniske fredsråd Arlpi arbejder for at skabe forsoning i familier og landsbyer, ofte i samarbejde med traditionelle stammeledere.

For Victor Ochen fra organisationen Ayinet, som skal sikre fysisk og psykisk rehabilitering af ofrene, er tilgivelse ikke nok. Victor Ochen har selv været i LRA-fangenskab og mistede en bror, der blev myrdet af Herrens Modstandshær. Han erkender, at der er for mange bødler til, at alle kan drages til ansvar. Men for Ochen er det vigtigt, at de værste ikke går fri.

”Jeg har stor respekt for kirken. Blot tænker den på fred frem for retfærdighed. Men der kan ikke være fred uden retfærdighed. Kirken taler kun om tilgivelse. Den siger: ’Hvis du ikke tilgiver, ryger du i Helvede!’ Men LRA brugte jo også religion. Bare til at dræbe folk,” understreger han.

For Ochen og mange andre i Uganda er et af problemerne med ICC-dommen, at kun forhold i Acholiland er medtaget. LRA hærgede andre områder i Nord-uganda.

ICC’s mandat baserer sig på et samarbejde mellem organisationens medlemslande og det har ikke været muligt at drage Ugandas hær til ansvar. Mange mener, at den gjorde sig nok så meget skyldig i bestialske overgreb mod befolkningen. Ifølge flere forskere står den 76-årige præsident Museveni bag drab og tortur på modstandere og plyndringstogter ind i ressourcerige, urohærgede nabolande. Ugandas deltagelse i fredsbevarende, regionale missioner får ifølge iagttagere vestlige lande til at støtte styret og vende det blinde øje til dets overgreb på grund af Ugandas såkaldt stabiliserende regionale rolle.

Selvom ICC’s dom kun berører et hjørne af uhyrlighederne under borgerkrigen i Norduganda, giver den ifølge Victor Ochen håb om, at retfærdighed kan ske fyldest:

”Den sender et signal til de nye generationer om, at man ikke ustraffet kan begå massemord.”