Penge for konfiskerede biler går ikke altid i statskassen

Siden 31. marts har politiet kunne beslaglægge biler fra vanvidsbilister, selv om vanvidsbilisten ikke selv ejer bilen. (Arkivfoto)
Siden 31. marts har politiet kunne beslaglægge biler fra vanvidsbilister, selv om vanvidsbilisten ikke selv ejer bilen. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Når en bil bliver konfiskeret fra en vanvidsbilist og solgt, havner pengene ikke nødvendigvis i statskassen.

Således går provenuet fra salget af bilen direkte i statskassen, hvis man har købt den kontant.

Har man derimod lånt til bilkøbet mod pant i bilen, så tilfalder provenuet fra salget af bilen den bank eller det finansieringsselskab, som har pant i bilen.

Det skriver mediet InsideBusiness.

- Konfiskation af køretøjer sker med respekt af særligt sikrede rettigheder, f.eks. panterettigheder. Hvis der er pant i et køretøj, der konfiskeres af retten efter de nye vanvidskørselsregler, vil der skulle udbetales provenu til panthaver (svarende til værdien af den underliggende fordring).

- Det gælder både ved tredjemandskonfiskation og i de tilfælde, hvor føreren selv ejer køretøjet, bekræfter Transportministeriet over for mediet.

31. marts trådte nye skærpede regler for vanvidsbilister i kraft. Det betyder, at en bil kan blive konfiskeret, selv om det ikke er bilisten selv, som har kørt vanvidskørsel i den.

Tidligere på måneden oplyste Rigspolitiet, at 171 biler er blevet beslaglagt med henblik på konfiskation siden indførelsen af de nye regler. Af dem er 70 ejet af en anden person end bilisten.

Det er dog retten, der skal tage stilling til, om bilen i sidste ende kan blive konfiskeret, og torsdag afgjorde Retten i Glostrup den første sag.

Her fik en 34-årig kvinde konfiskeret sin sorte Mazda CX-3, selv om det var hendes 36-årige kæreste, som havde lånt bilen og kørte 108 kilometer i timen gennem et tæt bebygget området i Rødovre.

Kvinden havde for kun ti måneder siden lånt knap 200.000 kroner til at købe bilen.

/ritzau/