Nu skal det gode liv ikke kun handle om os selv

De senere år er der kommet øget fokus på klimaforandringer og bæredygtighed blandt danskerne. Det har ifølge forskere medført en markant ændring i synet på det gode liv. I stedet for karriere, selvudvikling og dyre forbrugsvaner er vores egen lykke nu begyndt at indebære en fremtid, vi ikke selv er en del af

”Jeg tror egentlig altid, at jeg har haft interesse for grøn omstilling og økologi, men det var først for alvor, da jeg blev forælder, at jeg blev bevidst om, hvor galt det står til med klodens tilstand. For mig handler det om at kunne give noget videre. Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at de kommende generationer kommer til at leve uden rent drikkevand eller bliver klimaflygtninge. Det er meningsfuldt for mig at forholde mig til,” siger Lene Dahl.
”Jeg tror egentlig altid, at jeg har haft interesse for grøn omstilling og økologi, men det var først for alvor, da jeg blev forælder, at jeg blev bevidst om, hvor galt det står til med klodens tilstand. For mig handler det om at kunne give noget videre. Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at de kommende generationer kommer til at leve uden rent drikkevand eller bliver klimaflygtninge. Det er meningsfuldt for mig at forholde mig til,” siger Lene Dahl. . Foto: Bill Oxford/Unsplash.

Held i kærlighed. Et godt helbred og en god karriere. Et stort hus med have. Og det at have tid og råd til familieliv, venner, velvære, selvudvikling, rejser og andre forbrugsgoder. Det er nogle af de ting, mange måske vil forbinde med begrebet ”det gode liv”. Fælles for dem – og for mange af de andre mål og ønsker, mennesker har for deres tilværelse – er, at de handler om det liv, den enkelte lever her og nu eller skal have i fremtiden.

Noget tyder dog på, at dette er ved at ændre sig. For de seneste år er det gode liv også begyndt at afhænge af forhold, som adskiller sig fra de ovennævnte på ét bestemt punkt: De handler ikke kun om os selv, forklarer Tine Damsholt, som er etnolog og professor på Københavns Universitet.

”Der er de seneste år kommet en ny og større bevidsthed om, at vores måde at leve på har afgørende betydning for klodens fremtid. Det kan vi se i den måde, som klima- og miljøspørgsmål italesættes på, og mere konkret i, hvordan danskerne er begyndt at handle mere bæredygtigt, sortere affald og spise grønnere. Det sker med fokus på en fremtid, som er meget mere uhåndgribelig, end da man i 1970’erne protesterede imod atomkraft og biler i byen her og nu. Dengang havde man ikke så langsigtet et perspektiv som nu. Fra kun at handle om os selv og vores nærmeste er det gode liv begyndt at involvere en fremtid, vi ikke selv er en del af,” siger hun.

Tine Damsholt har selv forsket i det gode liv i Danmark og i, hvordan indholdet i det har ændret sig gennem tiden. Ifølge hende skal man langt tilbage for at finde en tid, hvor livet efter ens egen død havde så stor betydning for det gode liv som nu.

”På en måde kan man trække tråde tilbage til det før-moderne, hvor man fokuserede på efterlivet og handlede ud fra det. I dag er forskellen bare, at målet ikke er at frelse sig selv, men at frelse hele menneskeheden og kloden,” siger hun.

Også Anne-Marie Søndergaard Christensen, der er filosofiprofessor på Syddansk Universitet og forsker i det gode liv, oplever, at danskerne befinder sig i en opbrudstid.

For mig handler det om at kunne give noget videre. Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at de kommende generationer kommer til at leve uden rent drikkevand eller bliver klimaflygtninge.

Lene Dahl

”Den sidste del af 1900-tallet var præget af individualisme og liberalisme med fokus på vores egen lykke og store oplevelser. Omkring årtusindskiftet begyndte det så småt at ændre sig, og forståelsen af det gode liv blev mere diffus. Med for eksempel klimabevægelsen ser vi nu en voksende forståelse af, at vi ikke kan skabe en god tilværelse for os selv alene, men må have sunde relationer til andre. Dermed er det gode liv blevet et kollektivt anliggende, som også handler om, hvad vi kan i fællesskab,” siger hun.

Sidste år viste en undersøgelse, som Epinion foretog blandt godt 1500 danskere for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at 95 procent enten har ændret adfærd eller er villige til at gøre det af hensyn til klima, miljø og bæredygtighed. Dette bundede for de fleste i store bekymringer for verdens tilstand. I sidste måned udkom bogen ”Klimavalget”, som også dokumenterede, at klima lå øverst – og på et hidtil uset højt niveau – på vælgernes dagsorden ved folketingsvalget i 2019, og der er de seneste år dukket flere grønne alternativer op til blandt andet fødevarer og transport samt bevægelser, der demonstrerer for grøn omstilling.

En af dem, der i dag forsøger at leve grønt, er Lene Dahl. For seks år siden flyttede hun med sin familie ind i et såkaldt økosamfund i Aarestrup i Himmerland, hvor husene er lavet af mere CO2-neutrale materialer, og hvor indbyggerne dyrker en grønnere hverdag. Selv har hun også engageret sig i at lave undervisningsmateriale om at leve bæredygtigt.

”Jeg tror egentlig altid, at jeg har haft interesse for grøn omstilling og økologi, men det var først for alvor, da jeg blev forælder, at jeg blev bevidst om, hvor galt det står til med klodens tilstand. For mig handler det om at kunne give noget videre. Hvis vi fortsætter som nu, risikerer vi, at de kommende generationer kommer til at leve uden rent drikkevand eller bliver klimaflygtninge. Det er meningsfuldt for mig at forholde mig til,” siger hun.

En ulempe ved f orbindelsen mellem klima, bæredygtighed og det gode liv kan være, at der vil blive set ned på bestemte grupper i samfundet, siger Tine Damsholt.

”Det gode liv er ikke bare et uskyldigt begreb, men indgår ofte i politiske og kulturelle kampe om, hvordan samfundet skal indrettes. Når man taler om det gode liv, kan man derfor nemt komme til at tale forbi hinanden eller slå hinanden i hovedet med, hvordan man bør leve. Og når vi taler klima og bæredygtighed, er der forskellige vilkår for, hvad man kan ændre og overskue, også globalt set. Man skal ofte være privilegeret for at kunne leve det gode liv,” siger hun.