Se billederne: Sådan har et år med corona påvirket Danmark

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) fremviser den berømte graf, der illustrerer, hvorfor vi skal holde smittetallet nede.

 

 


 

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede for præcis et år siden - den 11. marts 2020 - Danmark ned under historisk pressemøde: ”Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand,” lød det.  

 

 

 

Foto: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Straks efter statsministerens varslede nedlukning, skyndte mange danskere sig ud for at købe dagligvarer og toiletpapir. Her ses hamstring i Netto på Nørrebrogade i København.

 

 

 

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Sådan så metrostationen på Nørrebro i København ud efter nedlukningen af Danmark - stort set helt tom. 

 

 

 

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kongehusets planlagte aktiviteter og begivenheder i forbindelse med Dronningens 80-års fødselsdag i april måtte aflyses.

 

 

 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark lukkede grænserne til landet den 14. marts for at mindske smitten. Her ses grænsen ved Rødby. 

 

 

 

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Københavns Lufthavn som den så ud, umiddelbart efter grænserne blev lukket den 14. marts 2020. 

 

 

 

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Ægteparret Signe Holm Monrad-Madsen og Adam Allen Monrad-Madsen og deres søn Ole synger "Det er i dag et vejr" fra deres vindue på Nørrebro. De var en del af initiativet "Nørrebro synger til hinanden på afstand!" - og i det hele taget fik fællessang, både fra altanerne og på tv, en renæssance under coronakrisen. 

 

 

 

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Tirsdag den 17. marts talte Dronningen til folket om den alvorlige corona-situation. 

 

 

 

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Sådan så Nyhavn i København ud under nedlukningen af Danmark den 20. marts 2020 - usædvanlig tom. 

 

 

 

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Rådhuspladsen i København under nedlukningen af Danmark den 20. marts 2020.

 

 

 

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Københavns Lufthavn lå næsten øde hen den 25. marts 2020, hvor flyene stod parkeret på rækker på landingsbanerne. 

 

 

 

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

SAS Hotel Royal i København tændte under covid-19-krisen lys i vinduerne, så de dannede et hjerte og bogstaverne CPH.

 

 

 

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Domprovst Poul Henning Bartholin og kirkesanger Per Rasmussen under optagelse af en videogudstjeneste i Aarhus Domkirke.

 

 

 

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af april dukkede flere corona-testcentre op. Her demonstrerer en læge en podning i det nye testcenter ved Rigshospitalet i København

 

 

 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den store parkeringsplads ved Aalborg Lufthavn blev fyldt med biler, som deltog i drive in-gudstjeneste påskedag, søndag den 12. april 2020.

 

 

 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi måtte vænne os til et nyt bybillede. Det betød blandt andet ensretning om søerne i København og løbeforbud i Frederiksberg Have. 

 

 

 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Corona-testcentre skød op over hele landet som et led i regeringens teststrategi.

 

 

 

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Om aftenen den 25. april indførte Københavns Politi et midlertidigt opholdsforbud på Islands Brygge i København. Under pandemien var der i flere byer opholdsforbud på pladser og i parker. 

 

 

 

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Fra den 29. oktober skulle alle danskere bære mundbind på indkøbsturen. 

 

 

 

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kim Henriksen er minkavler - eller var minkavler. Fredag den 13. november aflivede han sit sidste dyr. Gården ved Støvring i Nordjylland har han overtaget fra sin far, der startede det hele i 1987. 

 

 

 

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Hjemmeskolen blev en del af vores hverdag. Her er folkeskolelærer og mor Kristine Kyhn i gang med frokosten. Hun har fjernundervisning af en skoleklasse og to børn, som også modtager undervisning hjemme.

 

 

 

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Første covid-19-vaccine i Region Sjælland blev givet til Else Madsen på 85 år på Plejecenter Blomstergården i Slagelse, søndag den 27. december 2020.

 

 

 

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Gruppen Men in Black har de seneste måneder demonstreret i blandt andet København. Gruppen er imod coronarestriktionerne. 

 

 

 

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Den 26. februar 2021 testede man kapaciteten på hovedstadens vaccinationscenter. Fra 11. marts er det målsætningen, at man her kan vaccinere cirka 5000 mennesker dagligt mod coronavirus.

 

 

 

I Nordjylland fik eleverne den 1. marts lov til at vende tilbage til efterskolerne efter at have været hjemsendt på grund af frygt for coronasmitte. Her ses gensynsglæden blandt elever fra Dronninglund Efterskole.