Kirkehistoriker og komponist: Kirkemusik skal åbne os for kirkens rum og mødet med Gud

Kirkehistoriker og komponist Nils Holger Petersen gik på pension for fem år siden, men forsker fortsat passioneret i kirkens og musikkens historie. Og så har han brugt noget af tiden under corona-nedlukningen til at skrive en miniopera. I dag fylder han 75 år

Nils Holger Petersen har under corona-nedlukningen i sit hjem i Nivå komponeret to kirkemusikalske værker, der er blevet opført i Trinitatis Kirke i København, samt en kort opera om sorg. – Foto: Leif Tuxen.
Nils Holger Petersen har under corona-nedlukningen i sit hjem i Nivå komponeret to kirkemusikalske værker, der er blevet opført i Trinitatis Kirke i København, samt en kort opera om sorg. – Foto: Leif Tuxen.

Siden Nils Holger Petersen for knap fem år gik på pension som lektor i kirkehistorie ved Københavns Universitet, er han fortsat med at skrive om de emner, der i årtier har optaget ham mest. Det er først og fremmest musik og liturgi. Han er redaktør for musikdelen i det store engelsksprogede ”Encyclopedia of the Bible and its Reception”, der handler om, hvordan Bibelen sætter sig spor i kulturen bredt set. Værket skal i alt omfatte 30 bind, og bag encyklopædien står en international forskergruppe.

”Sidste år nåede vi til bogstavet M, og jeg skulle skrive en artikel om Bibelens indflydelse i musikken generelt, og her forsøgte jeg at pege på, hvor enorm indflydelse Bibelen har haft og stadig har inden for forskelligartede genrer og på forskellige måder – også i form af kritisk bibelreception,” siger Nils Holger Petersen.

For Nils Holger Petersen blev musikken tidligt et sprog, han søgte mening i og selv mestrede. Hans ungarskfødte mor, der var uddannet pianist ved Liszt-akademiet i Budapest, tog ham med til prøver på Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater, og musikken gik i kroppen på Nils Holger. Som seksårig begyndte han at få klaverundervisning af sin mor, som 13-årig begyndte han at komponere, og som 18-årig var han elev hos avantgardekomponisten Ib Nørholm.

Efter råd fra sin mor, som havde erfaret, at musikkens verden kunne være meget konkurrencepræget, valgte han matematikken frem for musikken som studieretning. Sideløbende med matematikstudiet ved Københavns Universitet blev han imidlertid engageret i eksperimentelle gudstjenester i København. Til disse skrev og opførte han flere orgelværker, og i begyndelsen af 1970’erne gik han i gang med de teologiske studier og blev præst og siden forsker i kirkehistorie.

Både under studierne og i tiden som præst og forsker skrev han musik, blandt andet en liturgisk opera.

”Gudstjenesten kan konfrontere os med problemer i os selv og i livet i det hele taget, og musikkens rolle er blandt andet at stemme os til at kunne og turde tage imod det – at åbne os for kirken store rum og hjælpe os videre ind i Guds verden, som er meget større, end nogen af os kan fatte. Derfor er musikken så vigtig, også teologisk set.”

Nils Holger Petersen går selv i kirke forskellige steder, men oftest i Trinitatis Kirke i København. Sidste år, da corona-nedlukningen gav ham lidt ekstra tid, komponerede han to mindre værker, som blev opført i netop Trinitatis Kirke ved gudstjenesten fastelavnssøndag i år.

Under corona-nedlukningen blev Nils Holger Petersen desuden inviteret til at deltage i det internationale OperaHarmony projekt, hvor komponister og forfattere sammen skrev en række nye mikro-operaer, som siden blev indspillet af sangere og musikere i isolation og sat sammen og lanceret på EU-operasiden OperaVision.

”Jeg blev inspireret til at komponere en opera med titlen ’Grief’, altså sorg. Den tager afsæt i en virkelig brevveksling fra 800-tallet mellem en lægabbed, der havde mistet sin hustru, og en ung munk, som kendte abbeden fra paladsskolen i Aachen. Abbeden afviser – på en venlig måde – alle munkens råd om, at han skal søge trøst i det åndelige. Han insisterer på, at han har brug for sørge. En from gammel lærd mand skriver tilbage i 836 nogle ting om sorg, som svarer til, hvad mange psykologer i vores tid siger, blot klædt i en anden sprogdragt. I operaen hævede vi det ud af den historiske kontekst for at gøre det almenmenneskeligt,” fortæller Nils Holger Petersen. Hans opera blev indsunget og indspillet af en sanger Nordengland og en sang er i Spanien og tre musikere fra England og produceret af en dansk lydtekniker.

Nils Holger Petersen håber, at han i de kommende år får tid til at komponere nogle større værker, men han har fortsat masser af internationale forsknings- og formidlingsaktiviteter i kalenderen og skal også i forårssemestret 2022 undervise i kirkehistorie på København Universitet.

Imellem alle de musikalske og teologiske projekter bliver der dog også tid til samvær med den antropologuddannede datter og hendes mand og børn, der bor på Frederiksberg og – når corona-restriktionerne tillader det – også besøg hos og af den musikuddannede søn og hans familie, der bor i Holland. Det er desuden planen, at hele familien, inklusive Nils Holger Petersens ekskone og dennes mand, skal samles i et lejet hus i Schweiz i juli.