Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
Jeg tolker spørgsmålet som et praktisk og dermed et moralsk dilemma. Og dem står jeg jo i hele tiden. Skal jeg stå op? Skal jeg leve mere bæredygtigt? Skal jeg støtte den og den gode sag? Skal jeg gå en tur eller spise en fastelavnsbolle? Livet består i at foretage valg, og de fleste af dem har en moralsk side.
Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?
Den etiske fordring beskrev min læremester Løgstrup på en overbevisende måde i bogen af samme navn. Sandt liv er samliv, og jeg holder derfor altid noget af det andet menneskes liv i min hånd. Hvordan man varetager den udfordring, kan der ikke gives generelle regler for andet end: Tag vare. Den største moralske udfordring, jeg selv har stået overfor, var, da jeg som 20-årig havde gjort en pige gravid og skulle tage stilling til, hvordan jeg skulle agere i den situation: Løbe fra mit ansvar eller gøre det rigtige? Og hvad var det rigtige? Jeg endte med at gifte mig med pigen, og det var vi i 26 år.
Hvad er tidens største etiske dilemma?
Dem er der mange af. De fleste handler om, hvordan vi finder en balance mellem vores magelighed, selviskhed og dovenskab og så det fælles bedste. Hvordan vi kan leve, så vi ikke ødelægger livsmulighederne for fremtidige generationer. I øjeblikket gældsætter vi os for at stimulere en voksende økonomi. Men kan økonomien blive ved med at vokse, uden det går ud over fremtidige generationer? Hvad må vi give afkald på af hensyn til andre mennesker? Det spørgsmål får vi i øjeblikket en meget pædagogisk indføring i under coronaen. For at beskytte hinanden må vi lide afsavn.
Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?
Ja, måske fylder etik for meget. Jeg har ikke så stor tiltro til etiske råd, kommissioner og udvalg. Jo, de kan opstille nogle retningslinjer og give praktiske handlingsanvisninger; men etik bliver her behandlet som en teknologi til at træffe uangribelige beslutninger. Til gengæld synes jeg, der mangler moral i samfundet. Når en daværende statsminister køber underbukser på andres regning, eller når et folketingsmedlem synes, at man kan rejse til Dubai og arrangere et møde og kalde det for en tjenesterejse, så er det moral, eller mangel på samme, der er på spil.
Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?
Jeg har ikke fundet nogen bedre end næstekærlighedsbuddet, den gyldne regel og De Ti Bud. Her er jeg i øvrigt enig med en af den vestlige filosofis største tænkere indenfor etik, nemlig Kant, der kaldte det ”det kategoriske imperativ”: Du skal altid handle således, at grundlaget for din beslutning kan ophøjes til almen lov.
Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?
Det har jeg desværre ofte gjort. For eksempel da min læge bad mig om at lade være med at køre bil, men jeg venligt overhørte det og kørte bil alligevel. Det handler om magelighed og bekvemmelighed – det er jo det, vi mennesker er oppe imod. Ofte har man en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest, selvom man godt ved, det er forkert. I den kristne tradition kalder man det synd. Det er der ingen undskyldning for; men man kan håbe på tilgivelse.