Maleriet forestiller Frederiksborg Slot set fra Jægerbakken malet af P.C. Skovgaard i 1841 et billede vores museum selv ejer. P.C. Skovgaard var en af de største guldaldermalere, og billedet er for mig inkarnationen af dansk sommer: blå himmel, blomstrende buske, grøn skov og vandet. Og hvis du står på Jægerbakken og kigger i dag, så er det det samme visuelt flotte indtryk, du får.
LÆS OGSÅ: Syngende og farverigt i sommerhaven
Maleriet er fyldt med små detaljer: To svaner på søen, hvor vandets krusninger antyder, at de netop er landet, og en lille robåd med nogen der ude at sejle rundt om slottet. Og hvis man kigger op til Rendelæggerbakken til højre i baggrunden, er der et selskab, der er ved at komme i en vogn. Måske er der et kongeligt selskab, vi ved det ikke, med det gør det morsomt at se på. Man får en fornemmelse af, at det er en øjebliksskildring, selvom man må antage, at Skovgaard har tegnet motivet og lavet forstudier før den færdige komposition, da det var den gængse fremgangsmåde.
Det er desuden spændende, at Skovgaard vælger at male motivet ved højlys dag. Han var hverken den første eller sidste guldaldermaler, der malede Frederiksborg Slot, men som regel blev det gengivet i måneskin eller ved solnedgang, så det romantiske blev forstærket af dramatisk belysning og en melankolsk aftenstemning.
Men på det her maleri får man fremhævet den klare luft ved spejlingen af slottet i vandet, der er helt vidunderligt malet, og den grønne natur det hele minutiøst korrekt ned til mindste detalje.
Skovgaard var ikke den eneste i romantikken, der studerede sit motivvalg næsten naturvidenskabeligt. Malerne kendte for eksempel de forskellige slags skyer og de me-teorologiske forhold bag. Og her kan man se, at Skovgaard præsenterer tre forskellige skyformationer.
Skovgaard er 24 år, da han maler billedet, og han kaster sig ud i et motiv, som flere af de store har malet før ham. Så han er modig og teknisk dygtig, og han formår at lægge sit eget perspektiv på motivet ved sin skildring af luften, skyerne og vandet, der er malet så klart, at det hele sitrer.
Han maler desuden i et bredt perspektiv, der underbygger det nationalromantiske budskab, hvor slottet og naturen danner en helhed og en organisk sammenhæng. Slottet nærmest vokser ud af den danske muld.
Nogle år før Skovgaard besøger også den unge brygger J.C. Jacobsen Frederiksborg Slot med sin far. Han står her på Jægerbakken og kigger mod slottet og bliver dybt knyttet til det. Og da slottet brænder i 1859, vier han sit liv til at genskabe det. Han bliver altså grebet af den nationalromantiske stemning, som Skovgaard i dette maleri formidler videre til os alle.