Kære hr., fru eller frøken.
Selv det fineste arbejde kan risikere ikke at blive værdsat. Og i denne verden kan der ikke være tvivl om, at meget fint arbejde aldrig finder sit publikum, uden at det bliver ringere af den grund. Vi beklager, at vi på dette tidspunkt ikke kan udgive det manuskript, du har indsendt. Vi kan simpelthen ikke. Men vi håber, at du kan finde trøst i disse overvejelser. Vi håber, at den trøst vil vare i lang, lang tid. Vi forbliver som altid din.Redaktøren
LÆS OGSÅ: Litteraturen risikerer at drukne på nettet
Det er ikke mange år siden, at et sådant afslag betød et liv i skrivebordsskuffen for en roman og et farvel til forfatterens drøm om at blive udgivet. Men i dag er det muligt på internettet selv at stå for alt lige fra at skrive en bog, udgive den og få den frem til interesserede købere.
På den måde er den digitale bog hverken afhængig af forlag, trykkeri eller boghandlere på sin rejse fra at være en idé i hovedet på en kreativ sjæl, til at den findes som færdig roman. Man kan endda på den amerikanske internetside stoneslidecorrective.com for sjov lade, som om man har sendt sit manuskript ind til et forlag og er blevet afvist af redaktørerne. Så får man tilsendt en satirisk mail, som indledningen af denne artikel er et eksempel på.
Der findes altså umiddelbart ikke én eneste af bogbranchens opgaver, som internettet ikke tilbyder en løsning på, og den mulighed griber både forfattere og amatører. Det skaber en enorm mængde tilgængelig litteratur på nettet. God som dårlig og i én stor blanding.
Digitaliseringen giver på den måde mere magt til forfatteren, men truer også muligheden for at kunne leve af at skrive, netop fordi de digitale udgivelser er så mange, at man let kan blive overset. Og selv hvis læserne får øje på én, er der i den digitale verden flere andre trusler mod indtjeningen.
For forlagene er den digitale trussel også til at tage og føle på. For hvis alting kan gøres ved forfatterens egen hånd på internettet, hvorfor skal han så betale forlaget for det? En forfatter uden et forlag er set før, men et forlag uden forfattere kan slet ikke lade sig gøre.
Magtskiftet i bogbranchen er ikke gået forfatternæserne forbi, og udsigten til en større andel af bogens indtjening gennem selvudgivelse virker tillokkende på mange.
Danske Skønlitterære Forfatteres formand, Inge Lise Hornemann, laver et hurtigt regnestykke: En forfatter får ofte 15 procent af bogens nettopris, men uden forlag kunne den andel måske komme op på 80 procent. For en bog til 200 kroner, der sælger i 1000 eksemplarer, vil det være en indtjeningsforskel på 130.000 kroner:
Det er jo en enorm forskel! Hvis forlagene skal være forfatternes primære samarbejdspartnere i fremtiden, så skal de op på dupperne og tilbyde os noget mere, siger hun.
Hun understreger dog samtidig, at forfatterne, hvis de vælger at udgive selv, vil komme til at bruge meget tid på alt fra redaktion til design, der jo er det, forlag normalt tager sig af, og det vil mange ikke være interesserede i.
Der findes ikke tal på, hvor mange der selv udgiver bøger i Danmark, men hos Danmarks største digitale udgiver, Publizon, mærker man fremgang.
Der er megen grøde i branchen og pres på selvudgivelsen. Digital udgivelse er meget nemt og billigt, og man undgår den fysiske distribution. I USA er der mange, der arbejder med det, og det vil vi også se her, siger direktør Steffen Sørensen.
Men de danske forlag er dog ikke synderligt bekymrede over udsigten til, at flere forfattere vælger at udgive selv:
Forretningsmæssigt er der lang vej til, at det bliver en trussel. Tværtimod kan det stimulere markedet, at flere prøver kræfter med at udgive bøger, før de finder ind til forlaget. Men selvfølgelig har udviklingen betydning, og som forlag skal vi sikre os, at forfatterne også i fremtiden oplever, at samarbejdet med os er vigtigt for dem, siger Karen Westman Hertz, redaktionschef ved Gyldendal Digital, der står for forlagets digitale udgivelser så som e-bøger og lydbøger.
Men selvom digitaliseringen giver forfatterne mulighed for at udgive selv og sikre sig en større andel af bogens salgspris, tjener de ikke nødvendigvis styrtende med penge af den grund. For e-bøger bliver generelt solgt langt billigere end de trykte bøger, og mange litterære klassikere ligger gratis til download på nettet.
Den verdensomspændende internetbutik Amazon sidder på størstedelen af det digitale bogmarked og er også forhandler af verdens mest populære apparat til at læse e-bøger på nemlig e-læseren Kindle. De sælger e-bøger for så lidt som én dollar, det vil sige cirka seks kroner, og den pris kan hverken forfattere leve af eller forlag konkurrere med.
Den udvikling er Inge Lise Hornemann fra Danske Skønlitterære Forfatteres største bekymring:
Jeg kan godt frygte, at forfatterstanden bliver mindre. Og det vil i sidste ende gå ud over sprogets udvikling. Man skal ikke kimse ad, at bøger vedligeholder og fremmer det danske sprog, så der er bestemt andre konsekvenser end de rent økonomiske.
Hos boghandlere i Danmark og i udlandet ses den skrappe konkurrence tydeligt, og mange har måttet dreje nøglen om. I Danmark er halvdelen af boghandlerne lukket gennem de seneste 50 år, men udviklingen går stærkere nu, og i det første halvår af 2012 vil lige så mange boghandlere lukke som i hele 2011. Det skriver fagbladet Bogmarkedet.
Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, kalder udviklingen særdeles truende. Især hvis Amazon får større indflydelse på det danske marked. De forhandler nemlig ikke kun bøger og kan derfor tåle at sætte bogpriserne så lavt, at de ikke tjener penge på dem så længe folk også køber noget andet i butikken.
Amazon har brugt bøger til at opbygge sit image som den billigste forhandler af alt fra elektronik og husgeråd til tøj og sko. De har ingen skrupler, for de tjener ind på gyngerne, hvad de har mistet på karrusellen, siger Olaf Winsløw.
Han mener, at danske bogbutikkers eneste mulighed for at overleve i fremtiden er, at personalet tilbyder litterær ekspertise og rådgivning til kunderne. For butikkerne kan ikke konkurrere på hverken prisen eller udbuddet af bøger.
Til gengæld beskytter netop det danske sprog bogmarkedet mod de udenlandske globale virksomheder. Fordi så få mennesker taler dansk, er det ikke muligt at tjene særlig mange penge på at sælge bøger på dansk. Hvorfor gå ind på det danske marked, når man som internetbutik frit kan starte med det tyske, franske eller spanske?
Sproget beskytter dog ikke forfatterne mod, at også danskerne forventer, at e-bøger bliver solgt billigere end trykte bøger. Læserne vil simpelthen ikke betale lige så meget for en bog, man ikke kan røre ved, lyder det både fra boghandlere, forlag og forfattere. Men det er endnu ikke blevet billigt for forlagene at lave e-bøger, og forfatteres arbejde er det samme, hvad enten bogen udkommer på tryk eller digitalt. Derfor er udgifterne indtil videre større end indtjeningen på e-bøgerne.
Inge Lise Hornemann mener ikke, at det kan lade sig gøre for forfatterne at klare sig for færre penge, fordi de fleste allerede har en meget lav indtjening. Ifølge hende er det således ikke unormalt, at en forfatter tjener omkring 21.000 kroner på en bog, selvom der ligger mange arbejdstimer bag. Og en undersøgelse lavet af dagbladet Politiken sidst i 2011 peger i samme retning. Den viser, at blandt 236 adspurgte forfattere havde 67 procent et andet arbejde ud over at skrive bøger:
Udviklingen kan betyde, at flere vil opgive. Man bruger i forvejen al sin fritid, ferier og weekender i årevis på at skrive en bog. Hvis man stort set ingenting kan tjene, så er man jo næsten idiot, hvis man fortsætter, siger Inge Lise Hornemann.
Og hun bakkes op af litteratursociolog og lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Lisbeth Worsøe-Schmidt, der forsker i bogmarkedet:
Digitaliseringen åbner for virkelig mange kreative, nye muligheder, problemet er bare, hvordan man tjener penge på det. Det ved vi ikke endnu. Og det er i forvejen et af verdens værst betalte job at være forfatter.
Tilmed er der kommet nye krav til forfatterne, der i stigende grad forventes at bidrage til øget kontakt med læserne. Tendensen afspejles i tilstrømningen af publikum til bogmesser over hele landet og hos Kunstrådet, der i år har hævet sin støttepulje til at holde forfatteroplæsninger, fordi der var så mange interesserede. Både Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening fortæller ligeledes, at forfatterne er helt klar over, hvor afgørende kontakten til læserne er.
Markedsføring er blevet meget vigtig. Som forfatter stiller man op til bogmesser, både hvis man bliver spurgt, og også nogle gange, hvis man ikke gør, siger Jo Hermann, formand for Dansk Forfatterforening, med et lille grin:
Man er aktiv på Facebook og har i det hele taget en løbende kontakt med sine læsere. Det er noget forholdsvis nyt, for det havde været uoverkommeligt før internettet.
Og den personlige læserkontakt og markedsføring bliver kun mere vigtig i takt med, at boghandlerne med deres tillokkende butiksvinduer lukker, og i takt med at flere forfattere går uden om forlagenes reklamekanaler og ad selvudgivelsesvejen, siger Listbeth Worsøe-Schmidt:
Den store udfordring er jo, hvordan forfatterne får opmærksomhed. Hvis du bare smider noget på nettet, er det som en lille bitte valnød på Atlanterhavet. Hvad er chancen for, at den bliver opdaget, før den drukner?
Selvom det altså ikke længere kun er amatører, der vælger at udgive bøger selv, og selvom flere etablerede forfattere er interesserede i at gå den vej, vil der stadig være mange bøger på nettet, der bare ikke duer. Derfor er markedsføring og redigering stadig afgørende opgaver, der både er vanskelige og tidskrævende. Og her kommer forlagene på banen. For er der noget, forlag kan, er det at afvise bøger, der ikke er gode nok.
Hos et forlag ved du, at bogen har været igennem hele møllen og er blevet et forfinet produkt. Der kan dukke talenter op, der ikke har brug for forlag, men det ændrer ikke ved, at vi i hvert fald står for kvalitet, siger Karen Westman Hertz fra Gyldendal.
Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt mener heller ikke, at forlagenes rolle er udtømt, hvis de formår at holde et højt niveau, når de udvælger og redigerer bøger.
De sorterer voldsomt i de manuskripter, de modtager, og det ved folk jo godt. Bøger på nettet er der ingen, der har godkendt, og hvem orker i disse travle tider selv at finde de gode bøger blandt de dårlige?, spørger Lisbeth Worsøe-Schmidt, men tilføjer så:
Til gengæld har internettet bragt litteraturen ud til folket og givet os mulighed for selv at komme meget mere på banen. Og det er sikkert glimrende, for det er så vigtigt at læse bøger for at kunne reflektere over alt det, vi støder på i denne verden.
Kære hr., fru eller frøken. Gode nyheder! Vi vil meget gerne udgive din bog, men vi gør opmærksom på, at du selv må få den finansieret, redigeret, designet og markedsført til dine læsere. Vi håber, at du kan magte opgaven. Jeg forbliver som altid din.Internettet
Leder side 12