Lidt mere end 4 ud af 10 af folkekirkens medlemmer – helt præcist 43 procent – siger, at de er medlemmer, fordi de har en kristen tro. Det viser en ny, omfattende befolkningsundersøgelse om danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) står bag.
Selvom det måske ikke lyder af så meget – og selvom ”Jeg har en kristen tro” kun er den syvende mest populære årsag til at være medlem af folkekirken blandt dem, svarpersonerne har kunnet vælge – kaldes tallet ”overraskende højt” af Karen Marie Leth-Nissen, der er en del af forskerholdet bag den nye befolkningsundersøgelse.
”Som lutheraner mener man jo ikke nødvendigvis, at ens tro går gennem kirken som institution, så blandt andet derfor er det overraskende. Men de 43 procent stikker også ud, hvis vi sammenligner med for eksempel den svenske kirke, hvor kun 20 procent siger, de er medlemmer på grund af deres tro,” siger Karen Marie Leth-Nissen og tilføjer, at respondenterne i undersøgelsen i gennemsnit har valgt mere end fire årsager til, at de er medlemmer af folkekirken.
De mest populære svar er ”Mine forældre fik mig døbt” og ”Jeg vil gerne bevare de historiske kirkebygninger”.
Også Peter Birkelund Andersen, der er lektor i religionssociologi på Københavns Universitet, mener, det er en høj andel af folkekirkemedlemmerne, der begrunder deres medlemskab med en kristen tro.
”Jeg vil sige, at det er en solid del,” siger han, og fortsætter:
”Det ligger godt i tråd med det, som flere efterhånden er enige om, nemlig at der er meget mere religion derude, end individualiserings- og sekulariseringsteorier længe har sagt. Og en stor del af den religion er bundet sammen med kristendommen og folkekirken.”
Befolkningsundersøgelsen fra FUV vil til næste år blive fulgt op af en kvalitativ interviewundersøgelse, og her vil det blandt andet vise sig, hvilken betydning udsagnet ”Jeg har en kristen tro” tillægges.
Allerede nu forudser Peter Birkelund Andersen en stor bredde i svarene.
”Der vil helt sikkert være mange individuelle svar på det. Og selvom jeg tror, der er mange, som har en idé om, hvad de mener, når de siger, de har en kristen tro, er der også nogen, som vil have svært ved at forklare det, eller som vil fremhæve en masse måder, de i hvert fald ikke er troende på,” siger Peter Birkelund Andersen.
I den danske folkekirke er der netop plads til at tro på mange forskellige måder, og det kan være en af årsagerne til, at mange har kunnet svare ja til, at en kristne tro er årsag til deres medlemskab. Det fremhæver Henrik Reintoft Christensen, der er leder på Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet.
”Vi taler jo ofte om en rummelig folkekirke, men noget tyder på, at rummeligheds-begrebet har ændret sig. Hvor det oprindeligt var teologisk og handlede om, at der skulle være plads til både de missionske og de grundtvigske, er det nu en rummelighed over for, at menigheden kan have ret til forskellige trosopfattelser og stadig opfatte sig selv som kristne og høre hjemme i folkekirken,” siger Henrik Reintoft Christensen og fortsætter:
”For eksempel ved vi jo, at en fjerdedel af befolkningen tror på reinkarnation, og nogle af dem er også medlemmer af folkekirken.”
Samtidig er det ikke længere så kontroversielt at sige, at man har en kristen tro, som det har været tidligere, vurderer Henrik Reintoft Christensen, der mener, at det kan være en årsag til, at relativt mange har angivet den kristne tro som årsag til at være medlemmer af folkekirken.
”Det er mindre tabubelagt at sige, man er troende i dag, end det var for nogle årtier siden. Det er i det hele taget en anden åbenhed over for det spirituelle, men vi kan også se, at der er færre, der aldrig går i kirke, og at der er flere, som går i kirke ved højtiderne,” siger Henrik Reintoft Christensen.