Kirkegængere er på vej tilbage til kirken

Trods bekymring for, at coronaperioden ville få negativ indflydelse på kirkegangen, beretter provster om god kirkegang. Enkelte steder kniber det dog

Godt nok er man de fleste steder ikke helt tilbage på niveau med tiden før corona endnu, men mange forventer, at man vil være det efter sommer, når de sidste restriktioner formentlig ophæves.
Godt nok er man de fleste steder ikke helt tilbage på niveau med tiden før corona endnu, men mange forventer, at man vil være det efter sommer, når de sidste restriktioner formentlig ophæves. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

I takt med at samfundet åbner mere og mere, er kirkegangen mange steder på vej tilbage til normalt niveau efter halvandet år med restriktioner og en periode med total nedlukning.

Det viser en rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget til 20 provster i hele landet. Et klart flertal af de adspurgte provster siger, at de har indtryk af, at kirkegangen – med forbehold for lokale variationer – er på vej til at blive normal igen. Godt nok er man de fleste steder ikke helt tilbage på niveau med tiden før corona endnu, men mange forventer, at man vil være det efter sommer, når de sidste restriktioner formentlig ophæves.

En af de provster, som kan mærke, at kirkegængerne vender tilbage, er Lars Ole Jonssen, der er provst i Fåborg Provsti på Fyn.

”Jeg får at vide i mit pastorat, at der er ved at være god kirkegang igen. Det er især sket, efter at vi har fået lov at synge igen, for det var et stort savn for mange,” siger han. Også Finn Vejlgaard, der er provst i Valby-Vanløse Provsti i København, er optimistisk over kirkegangen.

”Vi har lige haft provstikonvent, og det er mit indtryk, at der er en god kirkegang. Der kommer lidt færre til søndagsgudstjenesterne end normalt, men det skyldes også, at vi har lagt dåb på andre tidspunkter, så der er plads til flere ved begge dele,” siger Finn Vejlgaard.

Den seneste tid har flere ellers udtrykt bekymring for, om den lange nedlukningsperiode og restriktionerne ville få konsekvenser for kirkegangen, ligesom den har fået for besøg på museer, hvoraf nogle beretter om en nedgang i besøgstallet på 50 procent. En af dem, der har udtrykt sin bekymring, er tidligere kirkeminister Mette Bock, som efter en påske med korte gudstjenester og uden salmesang skrev sådan her på netmediet kirke.dk:

”Spørgsmålet er, hvad coronaens nedlukninger får af senfølger for kirkegang, gudstjeneste og synet på folkekirken, når pandemien lægger sig, og vi rejser os forpjuskede af disen.”

Jakob Gregers Nissen, der er provst i Silkeborg, havde tidligere samme frygt. Men det har der ikke været grund til, siger han nu.

”Jeg har tænkt en del på, om folks vane med at gå i kirke ville blive brudt, men det er ikke det, vi ser. Vi oplever tværtimod en stor længsel efter at komme i kirke, og medlemmerne af menigheden er gode til at tage vare på hinanden, når de er i kirken,” siger Jakob Gregers Nissen.

Det er dog ikke alle steder, det går helt så godt. I Grene Provsti i Sydjylland kan provst Anna Marie Erbs være bekymret for, om folk vil vende tilbage til kirkerne i samme omfang som før corona.

”Vi er ikke oppe på fuld blus endnu. Langt fra. Vi har mange små kirker i provstiet, og så længe areal- og afstandskrav ved salmesang gælder, er der ikke meget, der kommer til at ændre sig. I de små kirker kan der kun være ganske få personer, så vi kan først tage en reel status, når arealkravet bliver lempet eller helt bortfalder,” siger Anna Marie Erbs.

Det oplever også Susan Aaen, provst i Morsø Provsti.

”For det første tror jeg stadig, at mange er bekymrede for corona, og for det andet tager det lang tid for nogen at få opbygget en god vane med at gå i kirke igen. Det er til gengæld en vane, man kan aflære utroligt hurtigt. Derfor oplever mange af os at være slået langt tilbage. Det er, som om vi skal begynde forfra. Vi skal helt klart ud og gøre opmærksom på os selv,” siger Susan Aaen.

Selv i de provstier, hvor det går godt med kirkegangen, påpeger flere provster, at det er nødvendigt at sætte ind med særlige tiltag, for at den gode kirkegang fortsætter. I Kalundborg Provsti vil man for eksempel åbne efteråret med en stor ”takkefest” for at gøre opmærksom på, at kirken er til stede. Og i Fredericia Provsti vil provst Børge Munk Povlsen opfordre præster til at lave flere husbesøg:

”Der skal godt, gammeldags præstearbejde til,” siger han.

Kun i et enkelt af de provstier, Kristeligt Dagblad har spurgt, lyder det, at kirkegangen ligefrem er blevet bedre under corona. Det er i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, hvor Johanne Haastrup er provst.

”Det er helt klart min oplevelse, at kirkegangen er øget under corona. Vi ser simpelthen flere og nye ansigter,” siger hun og giver sit bud på, hvad succesen skyldes.

”Når vi står i en pandemi – en krise, der handler om liv og død – er kirken et godt sted at gå hen. Vi skal heller ikke glemme, at kirken i en lang periode over vinteren og det tidlige forår var et af de eneste offentlige steder, man kunne gå hen. Og sidst men ikke mindst tror jeg, de korte gudstjenester på 30 minutter har talt til nogle bestemte grupper – især børnefamilier, der måske ikke kan finde overskud til en lang højmesse,” siger Johanne Haastrup.