Coronakrisen har givet et efterslæb i antallet af dåb, som kan blive svært for folkekirken at indhente, skrev Kristeligt Dagblad i går.
Selvom det endnu ikke er opgjort, hvor mange eller få dåb, der fandt sted i de sidste to måneder af 2020, ser det på nuværende tidspunkt ud til, at i hvert fald 6000 ud af de 40.000 årlige dåb, som foretages i folkekirken, er blevet aflyst eller udskudt på ubestemt tid.
Men det kan undre, at antallet er så stort, når der på intet tidspunkt i løbet af coronapandemien har været lukket for kirkelige handlinger som for eksempel dåb. Det mener Karen Marie Leth-Nissen, der er gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet i København og projektmedarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Hun har i årevis beskæftiget sig med danskernes forhold til dåb. Ifølge hende ligger noget af ansvaret for den lavere dåbsfrekvens i 2020 hos biskopperne.
”I de første ophedede dage i marts, gik biskopperne ud i samlet flok og anbefalede, at man udsatte dåb og andre kirkelige handlinger til senere på året. Men da kirkerne åbnede igen den 18. maj, kom biskopperne aldrig med en kontraudmelding. De kunne godt i højere grad have opfordret til, at også de forældre, som havde udskudt forårets barnedåb, fik døbt deres børn. Det samlede billede gør, at biskoppernes udmelding kan opfattes som en nedtoning af barnedåbens vigtighed, som om om dåb er noget, vi kan undlade, når landet er i krise. Det mener biskopperne selvfølgelig ikke, men det er det billede, som bliver stående,” siger Karen Marie Leth-Nissen.
I en vejledning fra mandag den 16. marts 2020, skrev biskopperne, at ”dåb og vielse bør udskydes, hvis muligt,” og det er formuleringer som denne, Karen Marie Leth-Nissen mener, der ikke er blevet fulgt op på.
Hun kan dog godt forstå, at biskopperne gik med livrem og seler i løbet af 2020. De har ifølge Karen Marie Leth-Nissen nok været nervøse for dels at være årsag til smittespredning, dels at overbebyrde præsterne, hvis pludselig det væltede ind med kirkegængere, der ville have foretaget kirkelige handlinger som vielser eller dåb.
“Man kunne også, da for eksempel børnene var begyndt at gå i skole igen i april, have opfordret til mere kommunikation fra kirkerne til forældrene om, at det var muligt at få deres børn døbt,” siger hun.
Biskoppen i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, har svært ved at se, hvordan det skulle være biskoppernes ansvar, at færre er blevet døbt
Ganske vist anerkender han, at biskopperne i marts opfordrede til, at forældre lod barnedåb udskyde, men han tvivler på, at den udmelding har haft så store konsekvenser, som det antydes.
“Det, som vi sagde i forbindelse med nedlukningen var jo, at man burde udskyde kirkelige handlinger som dåb og vielse et par måneder for at dæmpe smitterisikoen. Og det, vi så efter de første måneder, var, at så steg antallet af dåb faktisk igen. Men når de ikke steg så meget, som man ville forvente, hører det nok sammen med, at der stadig var restriktioner på, hvor mange gæster, man kunne have med i kirken og det efterfølgende samvær,” siger Peter Fischer-Møller.
“Jeg tror altså, det her har meget lidt at gøre med biskoppernes udmeldinger, men mere handler om den kultur, der er vokset op omkring dåb, hvor man holder større fester end tidligere. Men hvis nogen har opfattet det som om, vi biskopper ikke synes, dåb er vigtigt, så er det meget beklageligt. Det tvivler jeg dog på, at nogen har tænkt. Den kommunikation, der er omkring dåb, handler meget om forholdet mellem forældrene og præsten i den lokale kirke. Så jeg tror ikke, biskoppernes udmelding har haft nogen væsentlig indflydelse på tallet,” siger biskoppen.