Birgitte Stoklund Larsen er i denne uge gæst i Kristeligt Dagblads podcast "Tro Om". I bunden af artikel kan læse mere om, hvordan du lytter til afsnittet.
En måned før ”Bibelen 2020” udkom sidste år, indkaldte Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet, tre medarbejdere til et møde.
På mødet skulle de vende, hvem der kunne finde på at kritisere den nye oversættelse af Bibelen, og hvordan de eventuelt ville håndtere en krise. I en gul notesbog havde Birgitte Stoklund Larsen forud for mødet nedfældet en liste med flere potentielle kritikere. Det gjaldt religionsvidenskabsfolk, den konservative del af kirken eller de grundtvigske. Efter mødet var der i notesbogen også tilføjet et lille ord i en parentes.
”Israel?” efterfulgt af et affejende ”old news”.
Birgitte Stoklund Larsen havde med andre ord aldrig indstillet sig på, at det ville få så store konsekvenser, at oversætterne af Det Nye Testamente i ”Bibelen 2020” havde valgt, at ordet Israel i 59 ud af 60 tilfælde blev oversat med ord som ”Guds udvalgte folk” eller ”jøderne”. Men det fik det.
I løbet af tre måneder i forsommeren sidste år spredte der sig en historie i internationale medier om, at Israel var forsvundet helt fra ”Bibelen 2020”. Hvad der altså ikke var tilfældet, for ordet stod stadig mere end 2000 gange i Det Gamle Testamente. Alligevel modtog Bibelselskabet på kort tid 800 hadefulde mails med formuleringer som ”antisemitiske afskum” fra hele verden.
Selvom det var hårdt, da det stod på, mener Birgitte Stoklund Larsen, at hun har lært meget af sagen:
”Hvis du havde spurgt mig den 3. maj sidste år, om jeg helst ville have været den her sag foruden, så ville jeg have sagt ja. Det var virkelig belastende. Stormen kørte samtidig med corona-nedlukning, så mens vi arbejdede hjemmefra, skulle vi koncentrere os om at svare på vrede henvendelser fra hele verden. Jeg skulle også passe på medarbejderne og klæde dem på til, hvad de skulle svare, når folk skrev til dem. Det er ikke noget, der får humøret til at stige, at man modtager 800 ophidsede mails,” siger Birgitte Stoklund Larsen.
Hvad har I lært?
”Vi har lært, at der ikke findes en dansk eller lokal agenda. Alt, hvad man laver, kan lynhurtigt blive blæst op internationalt, hvis der er nogen, der har interesse i det. Det skyldes globale medier og globalisering. Når den her sag blev så stor, skyldes det jo blandt andet, at den handler om identitetspolitik. Omdrejningspunktet var folks forhold til Israel, og det fandt vi ud af var noget, der kunne bringe sindene i kog,” siger Birgitte Stoklund Larsen.
Imens det stod på, var Birgitte Stoklund Larsen i kontakt med medier fra hele verden. Journalister fra Polen, Brasilien, Finland og Israel ville vide, hvad der var op og ned i sagen om, hvordan Israel blev oversat. Og sammen med medarbejderne i Bibelselskabet svarede generalsekretæren på 700 af de mest velartikulerede mails, som lå i indbakken. Mange af dem blev besvaret med beklagelser fra folk, der skrev, at de havde misforstået sagen. De resterende 100 blev smidt i en mappe for sig, hvor de stadig ligger.
”Om kommunikation har vi lært, at man skal bruge sit krudt de steder, man kan ændre noget. Der er nogen, der er tabt for argumenter, og det er ikke umagen værd at forsøge at overbevise dem. Derudover skal man bruge sine forbindelser og sit netværk. I løbet af sådan en krise her, finder man ud af, hvor vigtigt det er at have kontakten til baglandet i orden,” siger Birgitte Stoklund Larsen.
”Bibelen 2020” blev i august sidste år revideret, så der nu står ”Israel” 30 gange i oversættelsens Nye Testamente. Birgitte Stoklund Larsen afviser fortsat, at man ”bøjede sig” for kritikken, hvilket er en formulering, som sidste år gik igen i flere mediers gengivelse af sagen. I stedet mener hun, at Bibelselskabet har stået fast på sine principper for oversættelsen, men at man ikke skal være for stolt til at lytte, når der kommer så mærkbar kritik, som det her var tilfældet.
”Hovedprincippet er fastholdt. Men jeg er med på, at der var en framing i medierne, som lød, at ’vi fik dem’. Det er jeg dog ikke enig i. For mig at se ville det være dumt ikke at lytte til kritikken, og derfor blev der også foretaget nogle ændringer i Det Nye Testamente. Når man har med oversættelser at gøre, kan alt diskuteres forfra og bagfra. Der findes ikke en facitliste, så den der idé om, at man ikke kan forbedre en oversættelse, køber jeg ikke. Luther ændrede også i sine oversættelser løbende, hvis der opstod et behov for det,” siger hun.
Har forløbet alt i alt været godt for salget af ”Bibelen 2020”?
”Det er virkelig svært at sige. Jeg tror ikke, det har været dårligt. Vi fik i hvert fald mere omtale ud af det. Vi fik også Kristeligt Dagblads kirkelige initiativpris, og der kunne jeg forstå, at det var en kvalitet for nogle i komitéen, at Bibelen havde skabt debat,” siger Birgitte Stoklund Larsen.
Vil du vide mere? Så lyt til denne uges afsnit af Kristeligt Dagblads podcast "Tro Om", hvor Birgitte Stoklund Larsen er gæst. Du kan lytte til afsnittet ved at trykke her.
Har du brug for hjælp med det tekniske, kan du kontakte kundeservice på telefon 3348 0505 eller abonnement@k.dk