Med sine 4,3 millioner medlemmer er folkekirken samfundets største civilorganisation, og den kan derfor bidrage væsentligt til den folkelige opbakning til den grønne omstilling.
Sådan lyder det i et dokument, som indeholder fem konkrete målsætninger for folkekirkens arbejde med klima og bæredygtighed. Målene, som blev præsenteret for landets biskopper på et møde tidligere på ugen, er formuleret af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bispekollegiet, Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen og Kirkeministeriet, og dokumentet indeholder punkter om alt fra folkekirkens jord til energiforbrug og affaldssortering.
Nogle provstier har allerede formuleret deres egne grønne mål og ambitioner, men håbet er, at de nye fælles mål kan stå som pejlemærker for alle i folkekirken. Det forklarer Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller, der sidder med i arbejdsgruppen Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd og har været med inde over arbejdet med målsætningerne.
”Vores ønske har været at formulere nogle målbare mål, så det bliver lettere at dokumentere, at arbejdet rykker noget. Dermed kan det blive mere motiverende for menighedsråd at gøre en indsats. Det er vigtigt at sige, at beslutningskraften ligger hos menighedsrådene, som selv afgør, om de vil arbejde med målene. Men vi kan være med til at motivere og facilitere deres arbejde,” siger han og tilføjer, at planen nu er at nedsætte en projektgruppe til at kortlægge potentialet for den grønne omstilling, samtidig med at der søges midler til indsatsen.
Udover de praktiske mål om at fremme biodiversitet på kirkegårdene, at gennemgå alle bygningers energiforbrug og sikre miljørigtige indkøb, indeholder dokumentet et punkt, som handler om at motivere til grøn omstilling og være en aktiv stemme i lokale og nationale debatter. Folkekirkens ansatte og frivillige skal være ”ambassadører for den grønne omstilling i lokalsamfundene”, lyder det.
Ifølge Peter Fischer-Møller er dette måske folkekirkens vigtigste bidrag til den grønne omstilling.
”Som en vigtig del af civil-samfundet har menighedsråd og menigheder potentialet til at gå foran. Der er allerede flere end 250 grønne kirker, som har arbejdet med grøn omstilling i en årrække, så området er ikke nyt for folkekirken. Vi sætter nu et landsdækkende fokus på arbejdet i en erkendelse af, at klimaudfordringerne ikke er noget, nogle andre skal klare for os. Vi har alle et medansvar,” siger han.
Mickey Gjerris, der er uddannet teolog og arbejder som lektor i bioetik på Københavns Universitet, finder det også oplagt, at folkekirken engagerer sig i den grønne omstilling, som han selv er varm fortaler for.
”Kirken er et samlingssted for mange mennesker, og derfor er det også et oplagt sted, hvis man vil inspirere folk til at gøre noget ved klimaforandringerne. Samtidig er kirken et sted, hvor folk kan gå hen med deres angst og skyld,” siger han.
Ifølge Mickey Gjerris lader de formulerede mål til at være ret ukontroversielle, da de læner sig op ad samfundets øvrige klimamål. Hvis nogle af dem skal vække debat, vurderer han, at det vil være spørgsmålet om brugen af folkekirkens jord og ønsket om mere biodiversitet på kirkegårdene. Derudover kan det være svært at finde ud af, hvad der defineres som mest bæredygtigt, når det kommer til indkøb og transport.
Generelt kan man forvente, at målene vil medføre debat i folkekirken, siger han.
”Jeg holder ofte foredrag i kirker, og der er godt nok forskel på de spørgsmål, jeg får om klima og bæredygtighed på Vesterbro og i Herning. Holdningerne er delte, og det kan skabe debat, hvis folkekirken pludselig skal være grøn – for det er i forvejen svært at få folkekirken til at være noget som helst. Få vil nok have noget imod at prøve at sænke energiforbruget i deres bygninger, men når man pludselig skal finde ud af, om man skal købe almindelig, økologisk eller havremælk til kaffen i våbenhuset, vil der sandsynligvis opstå uenighed,” siger han.
Blandt dem, der er mindre begejstrede for tanken om de anbefalede kirkelige klimamål, finder man Kurt V. Andersen, præst i Hundborg Frimenighed ved Thisted.
”Jeg mener, kirken har én sag, og alt det udenom forstår jeg ikke, at vi skal bruge tid på. Det betyder ikke, at jeg ikke synes, det er væsentligt med den grønne omstilling. Det synes jeg. Men den gejstlige del af folkekirken skal tale om det, den har forstand på og lade andre tage sig af de sager, de har mere forstand på. Og så må den have tillid til, at folket godt kan finde ud af det i stedet for at forkynde om klimaet,” siger han.