Når himlen er blå, snører Bent Isager-Nielsen sine sorte travesko af mærket Ecco. Det gør han også, når den er sortgrå, når der er frost på søerne, og selv i stiv kuling. For ja, ”der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”, siger han og lyder lidt som en skolelærer, der forsøger at lokke en flok umotiverede teenagere med udendørs. Men han mener det altså. Og han er ikke skolelærer, men tidligere drabschef og chef for Rejseholdet.
Hver dag skal Bent Isager-Nielsen gå sine 10.000 skridt, og skulle der komme et møde eller en aftale i vejen, må han indhente det tabte dagen efter. Det kan han også sagtens, for om håndleddet bærer han et aktivitetsur, der registrerer hans hjerteslag, bevægelser og søvn. Uret er koblet sammen med en app på hans mobiltelefon, så han kan holde styr på, hvad han selv beskriver som: ”Sikkert meget mere, end hvad nogen ville mene, var sundt. Men jeg kan godt lide, at jeg automatisk kan følge med i ting, der er vigtige for mit helbred.”
I 2018 gik Bent Isager-Nielsen på pension efter 44 år i politiet, men han medvirker stadig i tv-programmer, skriver bøger og klummer og holder foredrag, når man da kan det. Og hans flittige færden i hovedstadens grønne områder er altså ikke bare et såkaldt coronaprojekt i den fornuftige boldgade – selvom han selvfølgelig har observeret den forøgede trængsel på stier og stræder.
Nej, siden 2011, hvor Bent Isager-Nielsen på en løbetur snublede over en skæv fortovsflise og kom slemt til skade, har hans gåture været sat i system. Oftest foregår de i Frederiksberg Have, et kvarters gang fra den herskabslejlighed, han bor i med sin hustru Susanne. Men også Damhussøen og Søndermarken bliver frekventeret. Hurtigt opdagede Bent Isager-Nielsen, at gåturen kan andet end at brænde kalorier af.
Det er nemlig mere end blot antallet af skridt, han holder øje med i det fri. Også planternes forandring og dyrenes opførsel registrerer han. Mon svanerne har fået unger? Kan spættens hamren i træstammerne høres? Og hvilken nuance har lindetræernes blade?
Det er såmænd ikke det eksotiske og heller ikke det decideret nørdede, Bent Isager-Nielsen går efter at opleve. Det er hverdagens natur og årstidernes skiften. Han siger det således:
”Jeg kunne ikke forestille mig et liv, hvor jeg ikke fulgte nøje med i naturen. At mærke den, lugte den, se den – farverne, træerne, himlen. Jeg synes, det er fantastisk. Når jeg bevæger mig, samtidig med at jeg får de her input fra vind og vejr, så falder der ro på en masse ting. Jeg sover bedre om natten. Og så er det en ekstra gevinst med de gode samtaler.”
Der er nemlig lige dét med samtalerne. Når Bent Isager-Nielsen sætter den ene fod foran den anden, har han allerhelst sin hustru ved siden af sig. I løbet af de seneste 10 år er parret gået forbi et hav af ting, steder og mennesker, der har givet anledning til spontane samtaler. Andre gange aftaler de på forhånd, at der er et specifikt emne, de skal tale om. Det kan være alt fra en arbejdsopgave til en god bog, der får en af parterne til at udbryde: ”Skal vi ikke snart ud at gå? Jeg har noget, jeg skal fortælle dig!”.
Men også emner af mere følsom kaliber kan blive vendt på sådan en spadseretur. Bent Isager-Nielsen forklarer, at det er noget helt andet at tale sammen, mens man går, i forhold til for eksempel at sige: ”Nu sætter vi os ned i køkkenet og snakker sammen i halvanden time.” For når man går, kommer man i tanke om ting, man ellers ikke ville. Man taler bare anderledes sammen. Bedre.
”Jeg synes, vores gåture gør, at vi kommer meget tættere på hinanden. Og når der har været problemer – ja, det kan der godt være selv i vores alder – så har vi fået landet mange ting godt under vores ture,” siger han.
Det er egentlig lidt sjovt, at Bent Isager-Nielsen er blevet sådan en naturelsker. Det ligger i hvert fald ikke i hans familiemæssige baggrund. Forældrene kom begge fra landmandshjem, hvor de havde fået rigeligt med dyr og natur, og derfor syntes de nok, det var sjovere at sidde indenfor.
Men da Bent Isager-Nielsen var 10 år gammel, kunne man alligevel finde ham alene, uden redningsvest, i en lille jolle ude på Silkeborg Langsø. Selvom det ganske vist ikke var forældrene, var der nemlig to personer, der fik introduceret ham til naturens fortryllende rum.
”Jeg fik interessen fra en lidt mærkelig nabo, vi havde – en inkarneret lystfisker – der tog mig med ud at fiske. Og senere, da jeg gik i gymnasiet, fik jeg fritidsjob på en gård lidt uden for Silkeborg hos en mand, der drev både landbrug, skovdrift og lidt tømrervirksomhed. Hver lørdag hjalp jeg til på hans gård, men ofte tog vi også ud at fiske, og jeg elskede det,” siger han.
Som 16-årig fik Bent Isager-Nielsen jagttegn. Han var fascineret af at betragte dyrene i deres rette element.
”Men jeg kan ikke lide at skyde dem længere,” siger han.
Fiskeriet gør han sig dog stadig i. Især når han er i sommerhuset på Vestsjælland, der ligger tæt på vandet på en stor naturgrund med vilde planter og brændestabler, der tiltrækker både rådyr, fasaner, sangfugle og en gang imellem en ræv. Fra sommerhuset går vandreruterne langs Storebælts klinter og bølgende kornmarker i stedet for grønne parker, men samtalerne er lige så gode.
For nylig lånte Bent Isager-Nielsens datter, svigersøn og hans yngste barnebarn på 11 år sommerhuset, og i den forbindelse kvitterede barnebarnet med fotos og beskeder a la: ”Morfar, se, vi så en sæl”, og senere tikkede også en video af et rådyr ind. Til morfaderens store glæde.
”Man kan jo håbe, at interessen for naturen går i arv. Altså, jeg tror da ikke, at mine børnebørn endnu går vildt op i detaljer og kan kende forskel på fugle og den slags. Men jeg tror, børnebørnene har interessen lidt fra mig. Det er da stort,” siger han.
Og så tilbage til aktivitetsuret. Uden for døren venter grus på at blive betrådt, og ord på at blive sagt højt. Men inden de sorte Ecco-sko snøres endnu en gang, kommer et par tips fra den disciplinerede fodgænger:
”Selvom man bor i byen, kan man sagtens finde nogle steder, hvor naturen er natur. Hvor man kan følge med i blomster, træer og fuglereder – simpelthen følge livets cyklus. Så mine bedste råd vil være: Sørg for, at ruten går gennem parker og natur, for der er faktisk oceaner af grønne områder. Og sørg også for at have tøjet til det. Ikke noget med at spille smart i moderne sko!”.