Sommersolen står skarpt over Nexø, da en standhaftig gruppe litteraturelskere sidder og sveder i den smukke gård bag Martin Andersen Nexøs hus i Nexø. Foran dem står skuespilleren, journalisten og forfatteren Pelle Hvenegaard og fortæller om sit forhold til Martin Andersen Nexø (1869-1954), som hans forældre var så vilde med, at hans søster, Ditte, blev opkaldt efter Martin Andersen Nexøs klassiker ”Ditte Menneskebarn”, mens han selv blev opkaldt efter ”Pelle Erobreren”.
Det var praktisk, da han senere fik hovedrollen i Bille Augusts prisvindende filmatisering af det første bind i firbindsværket. Og han nåede også at modtage manuskriptet til efterfølgeren. Her i avisen har Bille August i øvrigt fortalt, at hans livs fortrydelse var ikke at lave ”Pelle 2”, efter han blandt andet både modtog en oscarstatuette for bedste ikke-engelsksprogede film og De Gyldne Palmer i Cannes for ”Pelle Erobreren”, mens Pelle Hvenegaard selv både modtog en ungdoms-oscar og blev kåret som Europas bedste barneskuespiller for præstationen.
Men nu er han blevet voksen og står her i haven og læser op af Martin Andersen Nexøs værker – og lidt senere af sine egne digte. For nylig fik han også en ny rolle, da han blev bedt om at indtale otte uddrag fra Martin Andersen Nexøs forfatterskab, som man nu sammen med otte forklarende miniforedrag af forfatteren og litteraten Henrik Yde kan lytte til via såkaldte QR-koder, som man kan scanne på sin mobiltelefon, på en ny 6,6 kilometer lang rute med otte bogmærker. Sådan kan man nu overalt i landet gå i digteres fodspor med Danske Digterruter, der er skabt i samarbejde mellem digterhjem, museer, foreninger og litterære selskaber.
Digterruten her i Nexø begynder ved Martin Andersen Nexøs Mindestuer i Ferskesøstræde 36 og går over Balka Lyng, lystskoven og Østersøens blå vand, forbi Vangegemmerhuset, Kildebakkestræde, Nexø Torv, Martin Andersens Nexøs gamle skole og hjem til mindestuerne igen. Og det er i første omgang for meget for flere af de fremmødte efter det steghede foredrag i haven. I stedet frister koldt vand og et smut ind i de kølige lokaler i mindestuerne, hvor man blandt andet kan se Martin Andersen Nexøs gamle briller, skrivemaskine, manuskripter og møbler. Her er også adskillige malerier af den danske forfatter, der mildt sagt blev kendt langt uden for sin barndomsø.
For Martin Andersen Nexø blev blandt andet også en stor forfatter i Tyskland og Rusland. Henrik Yde, der også er til stede denne lørdag, udgav sidste år et kæmpe værk om den danske forfatter, der slet og ret hedder ”Nexø. Martin Andersen Nexøs liv og værk”. Og ud over de indtalte miniforedrag har han også forfattet en pjece med en lille gennemgang af forfatterskabet, inden man træder i forfatterens fodspor.
”Martin Andersen Nexø tilhører den generation af digtere, som i tiden omkring forrige århundredskifte trådte selvbevidst frem og skildrede livet på landet og i provinsen, uden for hovedstadsområdet, ud fra egne erfaringer. Sammen med Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen, Marie Bregendahl og andre tegnede Nexø ’det folkelige gennembrud’ i dansk litteratur,” forklarer Henrik Yde og tilføjer, at Martin Andersen Nexø egentlig blev født i København i 1869, men i 1877 flyttede familien på grund af arbejdsløshed her til Nexø, hvor faderen fik arbejde som stenhugger og brolægger.
Men faderen så også dybt i flasken, og Martin Andersen Nexø fandt ifølge sine egne erindringer ikke meget trøst i den pietistiske søndagsskole hos Luthersk Mission, så det var moderens kærlighed og de dejlige naturoplevelser omkring Nexø, der holdt ham oppe. Derfor giver det god mening at gå ud i den natur, han lod sig inspirere af som barn og ung, forklarer Henrik Yde.
”Her kan man for eksempel følge Nexø, der har skrevet om sin tid som vogterdreng, og man kommer forbi en stor, mærkelig sten, der står midt på en mark, som om den var faldet ned fra himlen. Den sad han på, når han omsider havde fået kvæget til at ligge ned og tygge drøv. Og vi fortæller om en skipperskole, mens man står og kigger ud over vandet, ligesom man blandt andet kommer forbi hans skole og bedsteforældres hus med tilhørende historier. Det er godt nok en lang rute, men den er også smuk. Og det er egentlig formanden for Martin Andersen Nexøs Mindestuer, Ingrid Kofod Larsen, der er stjernen i det her. For det er hende, der har sørget for, at ruten blev til noget, og udvalgt de uddrag fra Nexøs noveller, romaner og erindringer, som jeg bare er blevet bedt om at kloge mig på. Ruten her er et led i en landsdækkende idé, hvor man nu også kan gå i Thøger Larsens fodspor eller i Brorsons fodspor andre steder i landet. Det er det nye, og det håber vi også, kan give digterne nye læsere,” siger Henrik Yde, inden han også må have en flaske vand at køle ned på før dagens tur.
Ruten blev indviet i forrige uge som en del af åbningen af Danske Digterruter over hele landet. Men det var en artikel her i Kristeligt Dagblad, der sidste år fik formanden for Foreningen Martin Andersen Nexøs Mindestuer, Ingrid Kofod Larsen, til at sørge for, at Martin Andersen Nexø også fik en digterrute i Nexø. For da hun læste om projektet her i avisen, ringede hun straks til initiativtageren Johs. Nørregaard Frandsen for at spørge, om han ikke havde glemt Bornholm og Martin Andersen Nexø. Og selvfølgelig skulle Bornholm og Nexø med, forklarer hun, da en samling friske litteraturelskere – heriblandt Pelle Hvenegaard og hende selv – alligevel har fået mod på at gå i Nexøs fodspor.
”Arbejdet har været større, end jeg havde forestillet, men det har også været mere spændende, end jeg kunne drømme om. Det har været så berigende,” siger Ingrid Kofod Larsen begejstret.
Selv har hun blandt andet ladet sig inspirere af, hvordan tilrettelæggerne bag Jeppe Aakjærs digterrute omkring Jenle og Karen Blixens digterrute i Rungsted havde grebet det an.
”De var jo nået længere end os, men jeg blev godt modtaget overalt,” siger Ingrid Kofod Larsen, der bor i Klemensker på Midtbornholm og derfor også måtte hente hjælp til at lægge selve ruten i Nexø.
Så den lagde foreningens gamle formand, mens hun sørgede for at finde de tekstuddrag fra forfatterskabet, som hun aldrig bliver træt af at dykke ned i.
”Jeg er pensioneret dansk-lærer, og lidenskaben for litteratur slipper man ikke så nemt. Jeg har altid interesseret mig for Martin Andersen Nexø, som jeg læste på universitetet som ung, inden jeg blev folkeskolelærer, og det er fulgt med. Men jeg har sommetider tænkt, hvad lille mig kunne udrette for foreningen som folkeskolelærer. Jeg kan huske, at jeg i sin tid også præsenterede mig for Henrik Yde og sagde, at jeg jo bare var folkeskolelærer. ’Bare!’, udbrød han og tilføjede, at lærergerningen skam er det fineste erhverv som samfundets fundament, og det blev begyndelsen på et venskab,” siger Ingrid Kofod Larsen, der også deler Henrik Ydes ”nørdede” fascination af Martin Andersen Nexøs liv og værk.
”Sommetider kan jeg godt mærke på min familie, at jeg ikke skal tale mere om Nexø. Men der er så meget, man kan dykke ned i. Han havde for eksempel 4000 notater, som han havde samlet gennem tiden, før han skrev ’Pelle Erobreren’, så han tænkte længe over den, før han skrev den. Allerede i 1893 skrev han ’St. Hansaften paa Bornholm’ og solgte den som novelle til Fyens Tidende, men den indgår næsten uforandret som kapitel 18 i ’Pelle Erobreren’. Og den blev også en føljeton i både danske og tyske aviser,” forklarer hun, da vi pludselig står ved vogterdrengsstenen, som Henrik Yde fortalte om.
”Der sidder Pelle også i romanen ’Pelle Erobreren’. Og der sad Martin også. Han var jo lille af vækst, og når de store dyr gjorde ham bange, så kunne han kravle op på den sten,” forklarer Ingrid Kofod Larsen.
”Nej, hvor er det sjovt,” udbryder Pelle Hvenegaard, der dog ikke selv sad på stenen i filmatiseringen, men sådan kan man komme tættere på litteraturen i naturen.