Der findes meget bras derude. Men denne podcast om voldsomme sving i livet er en oplevelse

Peter Aalbæk, Kim Fupz Aakeson og Pia Kjærsgaard taler om tro og livsomvæltende oplevelser i den gode og ofte bevægende podcast ”Maries rum”

Peter Aalbæk, Pia Kjærsgaard og Kim Fupz Aakeson kommer til orde om tro og kristendom i "Maries Rum". Fotos: Sofie Mathiassen/BM/Ritzau Scanpix, Paw Wegner Gissel og Leif Tuxen.
Peter Aalbæk, Pia Kjærsgaard og Kim Fupz Aakeson kommer til orde om tro og kristendom i "Maries Rum". Fotos: Sofie Mathiassen/BM/Ritzau Scanpix, Paw Wegner Gissel og Leif Tuxen.

Det er efterhånden sådan, at enhver med respekt for sig selv har en podcast, hvor den ene, den anden og den tredje får lov at tale og også gerne tale ud.

Det er naturligvis sat på spidsen, men det føles altså, som om den teknologiske udvikling – der gør det let at optage, indspille og redigere – har fået ualmindeligt mange til mikrofonerne. Resultatet er tusinder af timers ophobet bras, men også virkelig mange fine lytteoplevelser.

Tag bare ”Maries rum”, der er udarbejdet af Næstved Provsti og i relativ ubemærkethed har leveret det ene interessante program efter det andet, og hvor konceptet hver gang er det samme: Vært Rasmus Birkerod tager sammen med en lokal præst imod en gæst, og afsættet for de tres samtale er en kort tekst, som gæsten har skrevet om en afgørende oplevelse i livet.

Det er såre enkelt, men kaster ganske store oplevelser af sig. Som da Peter Aalbæk læser sin tekst op, der handler om en dag i hans 30’ere, hvor han – omtumlet af alkohol og søvnunderskud – blev ramt af voldsom anger. Hans mormor var netop død, og han havde aldrig levnet hende nogen videre opmærksomhed, så nu ville han for alt i verden se hende en sidste gang. Han satte sig derfor ind i en taxa og nåede frem til hende i det nedkølede ligrum. Han kyssede hende, og i samme øjeblik løb en blodtåre fra hendes ene øje.

Det taler de om i kælderen under Rønnebæksholm, hvor Grundtvigs elskede Marie Toft holdt sine andagter, og de taler om, hvorvidt Gud var på spil eller blodtåren blot var en biologisk udsondring. Og Aalbæk fortæller, at han bagefter lovede sig selv fremover at være der for sine nærmeste.

Et løfte han må indrømme aldrig at have holdt.

En anden gæst i kælderen er forfatter Kim Fupz Aakeson, der fortæller om, hvordan han en dag som 11-årig blev forladt af sin far. Han valgte sin nye familie til og ham fra. Hvorfor har han aldrig helt fundet ud af, men oplevelsen gjorde, at han ”opbyggede et immunforsvar mod det ubærlige”.

Faderens forsvinden ses også i Fupz Aakesons bøger og filmmanuskripter, hvor fædrene – som for eksempel i ”Vitello” – gerne er ude af billedet, og gennem samtalen tegnes omridset af et menneske, der stadig bearbejder fortidens traume.

I udsendelsen, hvor Pia Kjærsgaard er gæst, er lytterne også vidne til voldsomme livserfaringer. Her fortæller hun om sin bror, der var så skøn og køn, men havde ”en svag karakter”. Han drak og endte på gaden. De to så ikke hinanden, hun havde travlt med sit arbejde, han var skruet ned i sit misbrug, og da han døde, indså hun sit svigt. At hun burde havde hjulpet ham. Nu er hun 74 år, og det er, fortæller hun, hendes livs store fortrydelse.

I nyhederne optræder Kjærsgaard gerne lidt mopset, lidt som en Yvonne fra ”Olsen-Banden”, men her viser hun en anden side, som – trods hendes forsøg på at blive i politikerrollen – er meget bevægende.

”Maries rum” kommer på den måde rundt om tro, eksistens og livsforandringer, så det kan mærkes, og vært Birkerod stiller de helt rigtige spørgsmål og inddrager præsten på de helt rigtige tidspunkter, så nye perspektiver på det fortalte træder frem. De taler om, hvorvidt Gud findes i alt det her, eller om tro, som Aalbæk formulerer det, bare er ”en mental sutteklud”.

Kommende gæster i ”Maries rum” er skuespiller Karen-Lise Mynster, astrofysiker Johan Fynbo og den overgrebsanklagede politiker Naser Khader. Det skal nok blive interessant, og holdet bag podcasten må i de nye udsendelser gerne give hver samtale mere tid.

Som det er nu, er udsendelserne på omkring 30 minutter, og det er ganske enkelt for lidt i forhold til det, gæsterne har gennemlevet og leverer. Og er der noget, som ikke er en mangelvare i podcast-produktion, er det netop sendetid. Hvis ”Maries rum” får bare lidt mere af det, vil lytteoplevelsen utvivlsomt gå fra glimrende til uafrystelig.