Der er omkring en kvart million danskere, der har en af de 450 psykiatriske diagnoser, som WHO har oplistet med hver deres særlige symptomer. I ”Hjernekassen på P1” er Peter Lund Madsen og Morten Krøgholt gået på hjemmebesøg hos en række mennesker med en psykiatrisk diagnose. I sidste uge gjaldt hjemmebesøget Jacob, der arbejder som lærer og har diagnosen ptsd efter en udsendelse som soldat til Afghanistan i 2009-2010, i denne uge er ”Hjernekassen” på besøg hos Sofie, der læser på CBS og har en palette af diagnoser inden for spiseforstyrrelser. Som Peter Lund Madsen præciserede i indledningen, så er Sofie ikke spiseforstyrret, hun har en spiseforstyrrelse. Mennesket er mere end diagnosen.
Konceptet er enkelt. Under hjemmebesøgene læser Peter Lund Madsen symptomer op fra diagnosemanualen og forhører sig hos den, besøget gælder, om han eller hun har erfaringer med netop dette sygdomsudtryk. En sådan spørgemanual i hænderne på den forkerte kunne give nogle ret akavede samtaler af klinisk karakter, men Peter Lund Madsen er en lydhør og god interviewer, og den kliniske diagnose glider i baggrunden, når man hører Jacob eller Sofie fortælle.
Det er slående, så glidende og let samtalen flyder, selvom det er meget svære personlige ting, der er på spil. Måske fordi mennesker med diagnoser har fortalt deres historie så mange gange i løbet af et langt behandlingsforløb, at historien er faldet på plads.
Hjemmebesøget er altså ikke terapi, men oplysning, og tak for det. Som uddannet psykiater falder Peter Lund Madsen ikke i den grøft, at han tror, at han i denne situation skal bringe sin samtalepartner frem til nye indsigter, sådan som det undertiden synes at være ambitionen med en bestemt type journalistisk interview. ”Hjernekassen” er på hjemmebesøg for at oplyse, og som lytter bliver man klogere på, hvad der gemmer sig under en diagnose.
Man får indblik i, hvordan familie, venner og behandlingssystem kan virke både positivt og negativt ind på både sygdom og behandlingsforløb – og det mere udefinerlige med den enkeltes livsduelighed. Jacob og Sofie har alvorlige diagnoser, men studerer og går på arbejde, selvom spiseforstyrrelsen eller krigens traumer ligger i baghovedet. Jacob siger selv, at han er ”rask med forbehold”; han har haft et tilbagefald i forbindelse med coronanedlukningen.
Samtalen med Jacob bliver nærmest opbyggelig. Han har oplevet forfærdelige ting i krigen og haft det virkelig skidt, men han er ukuelig optimist og ville ikke have været det foruden. Han er blevet en helt anden lærer, end han ville have været uden sine erfaringer. Man tror ham, når han fortæller om det i en samtale, hvor der både er plads til diagnostiske formuleringer og livshistorie.
Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.