Da Christoffer Columbus for 529 år siden satte sejl fra Spanien for at finde vejen over Atlanterhavet til Asien, begyndte han en opdagelsesrejse, der i de følgende århundreder ændrede verden ned i de mindste fibre. Han fandt Amerika, og ja, det havde både asiatiske og skandinaviske indvandrere – også kendt som henholdsvis indianere og vikinger – gjort før ham. Men ingen af dem fik etableret en varig og verdensforandrende forbindelse mellem de to kontinenter.
Columbus’ bedrift indvarslede dermed for alvor globaliseringens tidsalder. Det er i den henseende en detalje, at han til sin dødsdag selv troede, at han havde fundet nogle lidt uklart placerede dele af Indien.
Uanset de triste følger, den europæiske opdagelse af Amerika fik for de indfødte, står Columbus urokkeligt som en af vores civilisations helt store skikkelser.
I det lys blegner vor tids opdagelsesrejsende unægtelig. Hvor forfængelig en egenskab eventyrlyst og opdagelsestrang er blevet i dag, illustreres med deprimerende tydelighed af to milliardærers nylige rumrejser. Eller, rettere, smutture uden for Jordens atmosfære. For egentlige rumrejser i stil med Apollo-programmet, med dertil hørende ukendte og store personlige risici, var der ikke rigtig tale om for de to forretningsmænd, Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos og Virgin Air-stifteren Richard Branson. Det mindede det amerikanske rumfartsagentur Nasa dem om ved at fastslå, at deres magelige rumture ikke kvalificerer dem til at kalde sig astronauter.
Rummet er dragende, fordi det er den vej, udad og bort fra vores egen klode, man må søge, hvis man i det 21. århundrede vil give sig det ukendte i vold.
Sådan siger i hvert fald en udbredt opfattelse. Men sandheden er, at vi trods avancerede videnskabelige observationsmuligheder stadig ved forbløffende lidt om såvel Jordens indre som om bunden på Jordens oceaner. Vi aner faktisk ikke, om løsningen på nogle af de udfordringer, som menneskeheden kæmper med, kan findes dér i dybet.
Det uklædelige i at ophøje en personlig rastløshed til udtryk for dristig pionertænkning blev understreget netop af Jeff Bezos efter hans 10 minutter lange besøg i rummet. For selvfølgelig var der ikke bare tale om en obskønt rig excentrikers form for ekstremsport, måtte vi endelig forstå: ”Vi må tage al sværindustri, al forurenende industri og flytte det ud i rummet,” fabulerede han.
Held og lykke med det. I mellemtiden må mere jordnære iagttagere bare konstatere, at hvis man ikke ønsker unødig forurening, og hvis man i øvrigt kerer sig om klimaet, så er det dummeste projekt, der promoveres for tiden, lige netop rumturisme.
Lad dog rummet være. Og som Nasa antyder: Overlad det til de virkelige opdagelsesrejsende. Dem, der tager derud med et formål, der rækker videre end lettere megaloman selvrealisering.
Ingen af os vil tage skade af at gå i graven uden selv at have set Jorden ude fra rummet. Den rummer skønhed og mysterier nok hernede ved overfladen.