Gymnasielærer: Fortællingen om, at mødre bare vil gå derhjemme, provokerer mig på mit køns vegne

Ideen om, at en god mor ønsker at gå hjemme med sine børn, lægger et enormt pres på unge kvinder, der har dårlig samvittighed over at starte på arbejde efter barsel. Det synes jeg ikke er fair, skriver Louise Bøtchier Meyer

Kunne det tænkes, at man kunne indføre øremærket barsel til fædre for fædrenes skyld?, spørger gymnasielærer.
Kunne det tænkes, at man kunne indføre øremærket barsel til fædre for fædrenes skyld?, spørger gymnasielærer. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Kåre Fog og Lone Nørgaard synger den samme sang igen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 2. juni: ”Den vigtigste person i et barns første leveår er mor, ikke far. Mere barsel til fædre virker ikke.” Sidst, sangen blev sunget, var i kronikken ”Kvinder vil gerne gå hjemme med deres nyfødte børn” bragt i Kristeligt Dagblad den 21. januar. Begge indlæg provokerer mig på flere måder.

Debattørerne sætter deres argumenter videnskabeligt op, selvom de i virkeligheden giver udtryk for deres egne værdipolitiske holdninger. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om debattørerne ville ændre holdning, hvis jeg nu kunne finde en eller anden undersøgelse, der viser, at øremærket barsel til fædre har positive effekter. Det tror jeg næppe, de ville. De undersøgelser, der trækkes på i artiklen, ser på overfladen ud til at understøtte debattørernes holdninger, men om de faktisk gør det, ved vi kun, hvis vi selv sætter os ordentligt ind i undersøgelserne, og derfor beriger argumentationsformen ikke en værdipolitisk debat. Tværtimod gør det den mere ulige.

Debattørerne har desuden kun fokus på mødrene. De skal respekteres for at gå hjemme eller arbejde deltid i stedet for at gøre karriere (vi lader forstå fra kronikken i januar, at det ønsker 80 procent af alle kvinder i Europa), og de skal sikres økonomisk. Hvad med fædrene? De skal vel så bare arbejde? Kunne det tænkes, at man kunne indføre øremærket barsel til fædre for fædrenes skyld? Det er for debattørerne tilsyneladende helt utænkeligt.

Sidst, men ikke mindst, bliver jeg provokeret på mit køns vegne. Hele denne hyldest til moderskabet med stort M og fortællingen om, at en god mor ønsker at gå hjemme med sine børn, lægger et enormt pres på unge kvinder, der har dårlig samvittighed over at starte på arbejde efter barsel og ikke hente børn hver dag omkring klokken 15. Det synes jeg ikke er fair. Jeg mener, at denne fortælling skal siges imod.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os i stedet arbejde for gode og sunde institutioner, hvor vores børn kan udvikle sig sammen med andre børn. Lad os arbejde for at få et mere fleksibelt arbejdsmarked, så begge forældre indimellem kan hente deres børn tidligt, men lad os ikke dømme hinanden de dage, hvor vi henter børn sent. Jeg ønsker, at børn allerede som spæde har to primære personer, nemlig begge forældre.

Herefter vil det være naturligt at dele diverse opgaver og glæder, der følger med forældreskabet. Det vil være til gavn for både forældre, børn og samfund. Jeg tror på, det vil skabe mere ligestilling både i og uden for hjemmet, og jeg tror på, at det er det bedste for barnet. Om øremærket barsel er den rigtige vej at gå, ved jeg ikke, men jeg har et ønske om at indrette samfundet, så begge forældre har lige muligheder for at være tæt på deres børn allerede i det første leveår samt at begge forældre har lige muligheder på arbejdsmarkedet. Det er min værdipolitiske holdning.

Louise Bøtchier Meyer er gymnasielærer.