Den 31-årige Nanna Skov Høpfner fik i Københavns Byret i marts to års fængsel for flere lovbrud i forbindelse med en demonstration på Rådhuspladsen i januar, men i onsdags blev dommen ændret af Østre Landsret til blot 60 dages fængsel.
På den ene side kan det tolkes som en sejr for retssikkerheden. På den anden side rejser det spørgsmålet om, hvordan to domstole med få ugers mellemrum kan nå frem til så forskellige afgørelser af den selvsamme sag?
”Domstolene er ikke tonedøve eller fuldstændigt mekaniske automater, der bare putter begivenheder ind i nogle paragraffer, trækker i et håndtag, hvorefter der kommer nogle afgørelser ud,” forklarer retsfilosof, lektor Jakob v. H. Holtermann fra Københavns Universitet.
”I forhold til mange andre landes domstole er de danske meget lydhøre over for den almindelige retsfølelse og over for lovgiverne. Hvis en afgørelse efter lovens bogstav forekommer åbenlyst urimelig, og hvis de fornemmer, at lovgiver ikke insisterer meget hårdnakket, når en sag rammer, kan de godt gå i en anden retning. Hvis der havde været fuldstændig mur- og nagelfast opbakning fra lovgiverne til, at demonstranter skulle sættes spå hjul og stejle og have dobbelt straf, så var det måske endt anderledes. Men tværtimod har der været politikere, for eksempel fra SF og De Radikale, som har sagt, at det slet ikke var meningen, at demonstranterne skulle dømmes så hårdt,” siger han.
Et af de centrale temaer i sagen har været den midlertidige coronalovgivning, som blev indført for over et år siden. Et bredt flertal i Folketinget vedtog dengang, at coronarelaterede forbrydelser skulle kunne straffes helt op til fire gange så hårdt som tilsvarende forbrydelser, der ikke havde noget med pandemien at gøre. Især tyverier af værnemidler på hospitaler og risikoen for, at virksomheder ville snyde med de hjælpeordninger, der blev indført. Under behandlingen af loven ønskede Venstre, at muligheden for at fordoble straffen også skulle gælde for aktiviteter, der kunne forstyrre den offentlige orden, og det ønske tilsluttede regeringen sig straks.
Loven fik en såkaldt solnedgangsklausul, så den automatisk skulle forsvinde efter et år – en klausul, som Folketinget siden har forlænget til udgangen af 2021,
Demonstrationen i januar var arrangeret af Men in Black, Denmark, og rettet mod regeringens coronapolitik. Her tilskyndede Nanna Skov Høpfner i en megafon sine meddemonstranter til at ”smadre byen på en ikke-voldelig måde”.
Byretten fandt, at hun havde øvet eller opfordret til vold mod tjenestemand i funktion og nåede frem til en dom på to års fængsel, hvilket var det dobbelte af det normale for en sådan forbrydelse, men det var begrundet i coronalovgivningen.
Landsretten mente derimod ikke, at man kan bruge paragraffen om dobbelt straf, ligesom retten ikke vil straffe kvinden for at have øvet eller opfordret til vold. Så det endte med en dom på blot 14 dages fængsel.
Der er dog andre sager, som har ført til hårdere straffe, og nogle af dem er stadig under behandling. Langt de fleste handler om snyd med de offentlige støtteordninger, som er indført for at afbøde effekten af pandemien.
Selvom der altså er en klar juridisk forklaring på, at byretten og landsretten endte med to meget forskellige domme til den kvindelige demonstrant, er sagens forløb også et udtryk for en stående kamp mellem lovgiverne og domstolene, når det handler om strafudmåling.
”Der er en fast kamp mellem politikerne på den ene side og så domstole og jurister på den anden side. Det er en kamp om den slags lovgivning, hvor lovgiverne mere håndfast forsøger at diktere, hvordan den dømmende magt skal håndtere bestemte sager. Der er en kamp om arbejdsdelingen,” siger Jakob v. H. Holtermann.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, er lettet over landsrettens afgørelse.
”Jeg sænker skuldrene en lille smule, for jeg har været meget bekymret over de skærpede straffe, som rammer demonstrationer, der har corona som tema. Hvis man ønsker hårdere straffe for ting, der udvikler sig voldeligt under en demonstration, synes jeg, det ville være mere fair med en generel strafskærpelse for alle,” siger Karina Lorentzen.
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, vil ikke kommentere konkrete sager, men han mener ikke, at afgørelsen kan tolkes sådan, at loven har været for uklar. Han forsvarer også stadig muligheden for at forhøje straffene under pandemien.
”Man skal ikke kunne bruge det pres, vi alle sammen har været under, til at øve vold mod en tjenestemand i funktion, og det mener jeg sådan set fortsat er rigtigt. Så er det op til domstolene at vurdere de konkrete sager,” siger han.