Da John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, i efteråret 2020 deltog i en samtale i radioprogrammet P1 Debat med den konservative undervisningsordfører Mai Mercado, vidste han ikke, at dette skulle føre til en ophedet forespørgselsdebat i Folketinget næsten et halvt år efter.
Radiodebatten tog afsæt i sagen om den franske lærer Samuel Paty, som blev myrdet i en forstad til Paris, fordi han havde vist sine elever en Muhammed-tegning fra satiremagasinet Charlie Hebdo. Rydahl påpegede, at han fandt det underligt, at alle talte om vigtigheden af, at danske lærere kunne gøre det samme som Paty uden at frygte at lide den samme skæbne, men at der på Undervisningsministeriets portal for læremidler, emu.dk, ikke er én eneste henvisning til Muhammedkrisen eller Muhammedtegninger.
Dette synspunkt tog den konservative ordfører og hele den borgerlige blok til sig, og akkurat dette spørgsmål var årsagen til den helt store politiske uenighed i torsdagens forespørgselsdebat om, hvordan lærernes ytringsfrihed sikres.
”Der har i lang tid har været udvist et ekstremt hykleri i de officielle udmeldinger om Muhammed-tegninger. På den ene side betones lærernes frihed til at vise tegningerne, men på den anden side er der ingen, der følger det op i praksis. På den måde gør man lærerne til frontsoldater for noget, man ikke selv tør gå forrest med,” siger John Rydahl.
Han uddyber, at ingen danske forlag har udgivet undervisningsmaterialer om Muhammed-krisen, hvor tegningerne indgår.
Danmarks Radios bestyrelse besluttede i 2015, at DR ikke må vise tegningerne, og heller ingen andre medier viser dem.
Og Børne- og Undervisningsministeriet vil tage initiativer til at sikre lærere mod trusler og repressalier, men nævner ikke selv Muhammed-krisen eller Muhammed-tegninger i sin vejledning i, hvordan man underviser i kontroversielle emner.
”Det er en påfaldende udeladelse. Jeg har svært ved at forstå, at man kan lave en sådan vejledning uden at komme ind på det, som sammen med pornografi er det allermest kontroversielle emne at tage ind i sin undervisning i en dansk skole. Hvis ministeriet synes, det er noget, der bør undervises i, må man passende gå forrest og give eksempler på, hvordan man kan gøre det på en lødig måde,” siger John Rydahl.
Han præciserer, at han modsat de borgerlige politikere ikke mener, at Muhammed-krisen er et så uomgængeligt emne, at enhver lærer skal have det med i sin undervisning. Derfor mener han ikke, at denne begivenhed bør være et punkt på historiefagets kanonliste. Han mener heller ikke, at lærere absolut skal vise deres elever de specifikke 12 tegninger fra Jyllands-Posten, som i 2005 førte til krisen.
”I sig selv er tegningerne ikke interessant undervisningsstof, men det er relevant at inddrage Muhammed-krisen i undervisningen i samtidshistorie på overbygningen, og så synes jeg da, det er oplagt, at man også viser eleverne, hvad det var, der dengang udløste krisen,” siger John Rydahl.
Religionslærernes formand er ikke uforstående over for, hvis en avis, et forlag, et ministerium eller en lærer er bange for at vise en Muhammed-tegning på grund af frygt for repressalier. Men så er det dét, man skal indrømme, mener han:
”Min vurdering er, at konflikten om Muhammed-tegningerne helt klart har ført til, at de fleste har dukket hovedet og afholder sig fra at vise tegninger.”
”Set fra både et skole- og et samfundssynspunkt er det dybt problematisk, hvis der findes noget undervisningsstof, som man kan true lærere til at lade være med at bruge. Men hvis sandheden er, at vold virker, at man udelader tegningerne, fordi man er bange for at få hugget hovedet af, så må man sige, at det er derfor,” siger John Rydahl.