Tiden er inde til at vende blikket mod mændene i bekæmpelsen af barnløshed. Det vurderer flere eksperter, efter at lovende forsknings-resultater har vist, at man kan forbedre muligheden for at opnå en graviditet ganske betydeligt ved hjælp af simple indgreb.
I Danmark er antallet af par, der ender i fertilitetsbehandling, steget betydeligt de seneste år, og i 2021 forventer man, at mere end 10 procent af alle undfangelser sker på landets fertilitetsklinikker frem for i dobbeltsengen. Udvikling skyldes blandt andet, at danske mænd har ondt i sæden. En international undersøgelse fra 2017 viste således, at sædkvaliteten hos europæiske og nordamerikanske mænd er faldet i gennemsnit med 50-60 procent i perioden fra 1973 til 2011.
På trods af udviklingen er kvindens reproduktive evner fortsat den hovedmistænkte, når par begynder et behandlingsforløb. Kvinder gennemgår blandt andet en større udredning, får omfattende hormonbehandling og får gennemskyllet deres ægge-ledere, mens det eneste, manden får foretaget, er en sædprøve. Det forklarer læge Martin Blomberg Jensen fra Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion:
”Det ensidige fokus, man har haft på kvinden i fertilitetsbehandling, er tankevækkende. For det indebærer, at vi i dag behandler kvinden, også selvom det er manden, der har nedsat sædkvalitet. Det ensidige fokus har samtidig betydet, at vi har forsømt at finde behandlinger til forbedring af mænds sædkvalitet, der ellers potentielt ville indebære, at fertilitetsbehandling reelt kunne undgås ellers gøres mindre indgribende,” siger han.
Sammen med kolleger fra Rigshospitalet og fra Harvard University i USA har han netop fået publiceret et studie i tidsskriftet Nature Communications, der viser, at mænd kan få forbedret deres sædkvalitet betydeligt ved hjælp af en simpel behandling.
Kort fortalt har forskerne opdaget et protein i testikelvævet, der i for store mængde er skadende for mandens sædkvalitet. Proteinet har man hidtil behandlet personer med knogleskørhed for, og studiet viser, at den selvsamme medicin også virker mod et forhøjet niveau af proteinet i testikelvævet. Det eneste, det kræver for at spore niveauet, er en blodprøve.
Foreløbig er behandlingen testet på få mænd, men til efteråret påbegynder Rigshospitalet et større forsøg med 380 testpersoner.
På sigt forventer Martin Blomberg Jensen, at 40 procent af de par, der i dag er i fertilitetsbehandling på grund af mandens ringe sædkvalitet, vil få betydeligt nemmere ved at få børn, eller sågar helt undgå at skulle bruge hjælp til at opnå graviditet.
”Det har selvfølgelig en masse sundhedsøkonomiske fordele, hvis man kan stimulere sædkvaliteten, så man kan klare befrugtningen derhjemme. Men også på et biologisk plan er naturen bedre til at vælge, hvilken sædcelle kvindekroppen bør befrugte, end jeg er som læge. Endelig mindsker man sygeliggørelsen af parrene og dermed de konsekvenser, et fertilitetsforløb kan have for et parforhold.”
Tidligere på året udgav professor i fertilitet og reproduktion ved Aarhus Universitet Peter Humaidan bogen ”Supersæd”. Også han vurderer, at det er på tide med et paradigmeskifte i bekæmpelsen af barnløshed.
”I fertilitetsforløb er manden i dag tilskuer til en behandling, han burde være en del af. Han tror, han har gjort sit ved at aflevere en sædprøve og så sætte sin lid til, at videnskaben klarer resten. Det samme har fertilitetslæger troet, men i dag må vi erkende, at vi er kommet til kort,” siger han.
I stedet for udelukkende at kigge på kvantiteten – altså mængden af sædceller – som i dag, bør man i stedet fokusere på kvaliteten ved at undersøge, om sædcellernes dna er beskadiget.
Er det tilfældet, kan kvaliteten forbedres i løbet af de tre måneder, det tager for kroppen at producere en sædcelle. Et studie, som professoren står bag, viser således, at 80 procent af de mænd, der oplever et forhøjet dna-skadetal i deres sædceller, får nedbragt skaderne signifikant, hvis de blandt andet omlægger deres kost, kvitter cigaretterne og skærer kraftigt ned på indtaget af koffein og alkohol.
”Nogle af forsøgspersonerne fik sågar en sædkvalitet, hvor de kunne gøre deres koner gravide uden behandling. I lykkeligste fald vil simple livstilsændringer dermed betyde, at man helt undgår et fertilitetsforløb – som minimum øges sandsynlig-heden for, at fertilitetsbehandlingen lykkes,” siger han.