Lyden i gyserfilm vækker vores instinkter

Vi ved, at nogle lyde bør få os til at stikke af. Det er lige netop den følelse, som skabere af gyserfilm gerne vil fremkalde i os.

I Steven Spielbergs "Dødens gab" er det især strygermusikken, der fremkalder gruen. Her ses hajen på land i Universal Studios i Hollywood. (Arkivfoto)
I Steven Spielbergs "Dødens gab" er det især strygermusikken, der fremkalder gruen. Her ses hajen på land i Universal Studios i Hollywood. (Arkivfoto) Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Gennem historien er lyd blevet brugt til at påvirke mennesker mentalt, for eksempel ved ritualer og krig.

Aztekerne brugte såkaldte dødsfløjter, som gav en meget ubehagelig lyd, der minder om et hæst dødsskrig. Fløjterne blev brugt til ceremonier, og måske har spanierne også hørt dem i kamp, inden de vandt over aztekerne i 1521.

I moderne tid er der ved at se gyserfilm rig mulighed for at opleve, hvor stærke følelser lyde kan vække.

- Spielbergs hajklassiker "Dødens gab" ville ikke være det samme uden det ikoniske lydmotiv, der i filmen forbindes med hajens ankomst.

Artiklen fortsætter under annoncen

- Og hvis man ser Stanley Kubricks mesterværk "Ondskabens hotel" uden lyd, mister filmen meget af sin effekt, siger Mathias Clasen, ph.d. og lektor i litteratur og medier på Institut for Kommunikation og Kultur under Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

I "Dødens gab" er det især strygermusik, der fremkalder gruen, mens det i andre film er skriget, der er i centrum.

Jamie Lee Curtis skriger for sit liv i John Carpenters slasherfilm "Halloween" fra 1978, hvor hun jagtes af den ikoniske morder Michael Myers.

- Forskere har vist, at skriget har unikke akustiske kvaliteter, der gør det ekstremt effektivt som faresignal. Mange dyr skriger, når de er i fare, forklarer Frederik Lundsgaard Jensen, cand.it. i audiodesign fra Aarhus Universitet.

Gyserfilm gør også brug af, at vi som mennesker opfatter lyde anderledes, når de kommer imod os, end når de er på vej væk fra os.

- Vi overvurderer, hvor hurtigt den lyd, der nærmer sig, bevæger sig. Der er også større aktivitet i hjernens frygtcenter, når vi hører lyde, der nærmer sig. Det er formentlig en biologisk overlevelsesmekanisme, siger Mathias Clasen og tilføjer:

- Hvis vi automatisk opfatter en lyd, der hastigt nærmer sig, som tegn på fare, er der større chance for, at vi reagerer hurtigt og adaptivt og undgår at blive spist af et sultent rovdyr.

Lyd er også effektiv til at vække sanserne, når den bliver strakt ud.

Vedvarende, monoton lyd fra eksempelvis en sækkepibe, som kommer fra et ukendt sted, kan få nakkehårene til at stritte. I John Carpenters gyserfilm "The Thing" bruges lyd på den måde til at skabe en ængstelig forventning.

- Den spiller på angsten for det ukendte, som er en af de mest grundlæggende former for frygt, vi mennesker er udstyret med, og skaber en forventning om, at noget slemt kan ske når som helst.

- Der ligger en forventning om et skræmmende klimaks, men ingen antydning af, hvornår klimakset indtræffer, uddyber Frederik Lundsgaard Jensen.

For en skaber af gyserfilm har lyd også den fordel, at den er svær at undslippe, fordi lyd består af trykbølger. Derfor kan tordendrøn forplante sig i kroppen, selv om man gør, hvad man kan, for at undgå lyden.

- På samme måde kan lyden fra gyserfilm – især hvis man ser dem i biografen eller har et virkelig godt lydanlæg derhjemme – gå direkte i vores biologiske frygtsystem og sætte en skræk i livet på vores indre byttedyr, siger Mathias Clasen.