Kunstnere bygger bro over Atlanten

Den gamle søvej fra Norge til øerne mod vest forbinder kunstnere, som lige nu udstiller nogle af deres værker i København

Islandske Kristin Teynisdóttir bidrager på udstillingen med en række indrammede fåremaver.
Islandske Kristin Teynisdóttir bidrager på udstillingen med en række indrammede fåremaver. Foto: Leif Tuxen.

Det begyndte med vikingerne, som sejlede fra Norge mod vest til Shetlandsøerne, Færøerne og Island. Vesterveg, kaldte de søvejen til de fjerne øer, som efterhånden ikke blev så fjerne endda, fordi der opstod et tæt samarbejde omkring for eksempel sprog, handel og håndværk.

Nu har Vesterveg fået ny betydning som navnet på et intenst samarbejde mellem kunstnere og museer i Norge, Island, Færøerne, Shetlandsøerne og Danmark. Gennem de seneste fire år har de mødtes og arbejdet på tværs af landegrænserne med afsæt i de sproglige og håndværksmæssige ligheder, der historisk binder landene sammen, men som i dag kan være svære at øjne, og som de færreste nok har kendskab til.

Resultatet kan frem til den 29. august ses på en fin lille udstilling i kulturhuset Nordatlantens Brygge i København. Her viser kunstnerne, hvordan de århundredgamle traditioner kan komme til udtryk i nordatlantisk samtidskunst.

"Til trods for, at udtryksformer og medier spænder vidt fra tekstil over video til installationer, er udgangspunktet naturmaterialer som træ, uld, horn, tang og hår med mere," siger pr- og informationschef ved Nordatlantens Brygge Martin Hilker.

Initiativtager til samarbejdet er den norske kunstner Málfridur Adalsteinsdóttir, som i udstillingskataloget fortæller, at hun altid har haft en nysgerrighed over for den fælles kulturarv i Vesterveg-landene. Samtidig har hun ærgret sig over, at fællesskabet mellem landene bliver mindre og mindre.

"Tidligere forbandt havet disse lande. Men nu adskiller havet landene, fordi det at rejse med skib er blevet for krævende i et samfund, hvor hastighed og effektivitet er det, som betyder noget."

Málfridur Adalsteinsdóttir mener, at denne udvikling også påvirker forholdet mellem indbyggerne i landene og samarbejdet om for eksempel kunsten. Det førte til, at hun tog turen fra Norge til Island, Færøerne, Shetlandsøerne og Danmark for at skabe et netværk at kunstnere og museer, som de seneste fire år så har mødtes i hinandens lande for at udveksle viden og inspiration.

Under disse besøg er kunstnerne gået grundigt til værks og har lært om landedes forskellige håndværksmæssige og kulturelle traditioner, og de har for eksempel besøgt virksomheder, som forarbejder uld og læder. Projektet har også givet deltagerne indsigt i landenes sprog og historie gennem foredrag af Oslo-professor Arne Torp, som selv taler både norsk, islandsk og færøsk.

"Det har været meget brugbart at rejse rundt og opleve kulturen i disse lande, og kunstnerne er blevet påvirket og inspireret af det alt sammen," siger Málfridur Adalsteinsdóttir.

En anden af kunstnerne på udstillingen er Kristin Reynisdóttir fra Island. Hun fortæller, at det vigtigste i projektet for hende har været at opleve "den skrøbelige tråd", som binder landene i den nordatlantiske region sammen.

Kristin Reynisdóttir står bag udstillingens måske mest iøjnefaldende værk, nemlig dele af nogle fåremaver, som er anbragt i trærammer – og omgivet af glas på begge sider. Og det har hun en helt bestemt mening med.

"Denne del af fåremaven fungerer som et lager for det fedt, der er nødvendigt for både beskyttelse og reparation af kroppen. På den måde illustrerer værket essensen af det, som er nødvendigt for overlevelse i den nordatlantiske region," fortæller hun.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Kniven og gaflen er udgangspunktet for dette værk. Redskaberne afspejler samtidig dyrene selv.
Kniven og gaflen er udgangspunktet for dette værk. Redskaberne afspejler samtidig dyrene selv. Foto: Leif Tuxen