Efter et liv med corona-nedlukning: ”Jeg tror, at jeg fremover vil være mere tilgivende”

Coronakrisen har lært litteraturredaktør Søren Jacobsen Damm, at hans hang til misantropi nok mest af alt er udtryk for velfærdskoketteri

Søren Jacobsen Damm (født i 1972) er litteratur­redaktør ved Berlingske. Han er gift med sognepræst Marie Jacobsen Damm. – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
Søren Jacobsen Damm (født i 1972) er litteratur­redaktør ved Berlingske. Han er gift med sognepræst Marie Jacobsen Damm. – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Hvad er det værste ved denne tid?

Den generelle fysiske mistro, alle møder hinanden med, og de tomme blikke, man ser overalt. Når det er umuligt at afkode og genkende hinanden, bliver vi usynlige for hinanden. Min familie og jeg har været heldige. Vi er tre og har hinanden, men savnet af venners nærhed er begyndt at tære. Desuden er der noget bizart ved at bo midt i et næsten øde København. Det minder om et tomt Tivoli, hvor alle forlystelser kører, men sæderne er tomme. Sartre havde ikke ret: Helvede er fraværet af de andre.

Og så savner jeg sindssygt meget at være på en god restaurant, hvilket er et af de steder, hvor jeg virkelig slapper af og lader skuldrene falde ned, mens dygtige fagfolk udspiller deres gastronomiske præcisionsteater.

Hvad er det bedste ved denne tid?

Selvom jeg under hele corona-epidemien har arbejdet fuld tid, er tempoet alligevel lavere. Man får tryktestet sit ægteskab, hvilket for mig har været en positiv øvelse. Desuden har der været mere tid til at læse, høre musik, se film, og jeg har fået genbesøgt en del klassikere. Og så har jeg lavet utroligt meget mad og sat mig ind i bourgognevin, som jeg også er kommet til at købe lidt for meget af, men heldigvis er der jo tid til at råde bod på det!

Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig under pandemien.

”At holde sig i live” er en spritny oversættelse af en af mine yndlingsforfattere, Michel Houellebecqs tidligste essays og noveller. Allerede i sine unge år var den dystopiske franskmand eddike-ond og velskrivende. Sjældent har nogen evnet at fremstille den menneskelige idioti og vores naive forestilling om egne fortræffeligheder mere ramsaltet og sjovt. Så vil jeg også på det mørkeste anbefale mesterinstruktøren Robert Eggers sublime, meditative, rå fabel om isolation, civilisation, tro og angst, ”The VVitch”. Et formidabelt værk, som nu kan ses på Netflix.

Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?

Jeg tror, at jeg fremover vil være mere tilgivende over for mine medmennesker. Jeg har ofte hang til misantropi, men har måttet sande, at det et langt stykke hen ad vejen har været et udtryk for velfærdskoketteri. Jeg elsker (nogle) mennesker!

Hvad er det bedste råd, du vil give til andre til at komme igennem coronatiden?

Lav Osso Buco, hør Beethoven, læs Dostojevskij, se Kubrick, drik Barbaresco, gå lange ture, og ring til nogen, du ikke har set længe, og snak – længe.