Han var Grønlands udstødte rebel: Peter Gundel drømte om det moderne samfund

Den fattige fisker Peter Gundel skrev noveller. I sine breve kritiserede han danskernes overherredømme

Peter Gundel i sit hus på bopladsen Illumiut, som han ønskede, at folk skulle se og huske ham. Som herre i eget hus, afslappet, læsende, dannet, samfundsengageret. Peter Gundel var ivrig fotograf, og billedet er taget med selvudløser den 2. november 1929. – Privatfoto fra Jørgen Hvams fotoalbum.
Peter Gundel i sit hus på bopladsen Illumiut, som han ønskede, at folk skulle se og huske ham. Som herre i eget hus, afslappet, læsende, dannet, samfundsengageret. Peter Gundel var ivrig fotograf, og billedet er taget med selvudløser den 2. november 1929. – Privatfoto fra Jørgen Hvams fotoalbum.

Fiskeren Peter Gundel var 24 år, da han mødte den danske læge Jørgen Hvam i 1919 i Ilulissat (Jakobshavn). Peter Gundel arbejdede som tolk og altmuligmand på en lægebåd og boede på en boplads lidt uden for Ilulissat. Allerede på det tidspunkt var han syg af tuberkulose. Han udgav fire små noveller i den nordgrønlandske avis Avangnâmioq og søgte uden held hjælp hos blandt andre grønlandsfareren Knud Rasmussen til at få udgivet en roman. Peter Gundel var bogligt begavet, og efter konfirmationen sendte præsten ham til seminariet i Nuuk, hvor Grønlands elite blev uddannet. Her kunne han tage en seksårig uddannelse som kombineret skolelærer og hjælpepræst. Men i december 1912 blev han bortvist på grund af tyveri og måtte tage tilbage til bopladsen. Senere blev han også dømt for blandt andet tuskhandel og usømmelig seksuel adfærd, og på et tidspunkt var han nær ved at blive deporteret fra sin hjemegn.

Efter Jørgen Hvams afrejse fra Grønland i 1921 skrev de to mænd ofte breve til hinanden. Modsætningen mellem deres levevilkår kunne næsten ikke være større. Jørgen Hvam sendte billeder af sin smukke lægebolig i Vestjylland, mens Peter Gundel i 1924 måtte flytte ud af sin tørvehytte, fordi tørvene var frostsprængte.

Peter Gundel klarede sig blandt andet ved at fiske fra den båd, som han og hans kone havde fået i bryllupsgave af Jørgen Hvam. Familiens økonomi fik også et løft, fordi hans hustru kunne sy takket være den symaskine, der var blevet sendt fra Danmark.

Kritikken af danskernes adfærd i Grønland var et af de gennemgående temaer i Peter Gundels breve til Jørgen Hvam:

”Ja, der er mange Danskere, der har Arbejde heroppe, som har sagt, at grønlænderne betyder ingenting. Bevisen er, at vi Grønlændere sparkes ud, naar Dansken vil,” hed det i et brevene.

Peter Gundel klagede også over, at de priser, grønlænderne fik for deres produkter af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), gik ned, mens priserne på levnedsmidler gik op. KGH havde eneret på handel med Grønland fra 1776 til 1950. I 1924 døde Peter Gundels et-årige søn af tuberkulose. Peter Gundel mente, at dødsfaldet skyldtes det tilbagestående grønlandske samfund. Samtidig kritiserede han danskernes manglende vilje til at hjælpe grønlænderne. Som eksempel nævnte han den danske tandlæge frøken Jørgensens besøg i Ilulissat. Peter Gundel sendte sin hustru afsted for at få ordnet tænder, men hun vendte hjem med uforettet sag, fordi tandlægen havde travlt med at ordne danskernes tænder.

I sommeren 1930 kom den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning (S) på besøg i Ilulissat, og Peter Gundel havde planer om at få foretræde for statsministeren for at fremføre sin kritik af danskernes adfærd. Han mente, at ”cigarmageren” ”vil have tid til overs til landets (Grønlands red.) egne indbyggere og ikke blot beskæftige sig med sine egne”. Hele sommeren ventede Peter Gundel spændt på mødet, men da statsministeren endelig kom, var Peter Gundel for svag til at tage til Ilulissat. I stedet lå han på sin briks og skrev bittert om ”danskgrønlænderens tyranni” og ”formynderskabets udsendinge”.

Peter Gundel døde af sygdom i 1931. Han blev 36 år.

Kilde: Stemmer fra Grønland.