Halal kan blive næste kapitel i værdikamp om dansk madkultur

I takt med at andelen af halal i dansk fødevareproduktion stiger, vokser også mange borgeres utilfredshed med sammenblanding af religion og mad. Men omkostningerne ved at omlægge produktion til ikke-halal er store

Når en stigende del af dansk kødproduktion er halal, skyldes det både hensynet til eksporten og en stigende efterspørgsel på det danske marked. Her er det marokkanske kvinder, der køber halalkød i et supermarked i Italien.
Når en stigende del af dansk kødproduktion er halal, skyldes det både hensynet til eksporten og en stigende efterspørgsel på det danske marked. Her er det marokkanske kvinder, der køber halalkød i et supermarked i Italien. Foto: REUTERS/Alessandro Bianchi.

Selvom byrådet i Randers med sin seneste, nu verdensberømte, beslutning om at fastholde svinekød på de offentlige institutioners menukort ønskede at forsvare dansk madkultur, vil en stor del af maden i Randers og i resten af landet være produceret efter muslimske forskrifter. En stigende del af dansk fødevareproduktion er nemlig halal. Det gælder næsten alle kyllinger, største-delen af lammekødet, ligesom dele af det hakkede oksekød vil være halalslagtet.

Når en stigende del af dansk kødproduktion er halal, skyldes det både hensynet til eksporten og en stigende efterspørgsel på det danske marked, oplyser sektor-direktør i Landbrug & Fødevarer Allan Munch Mortensen.

”I modsætning til fjerkræ, hvor stort set alt er halal, så halalslagter vi kun kreaturer i tilfælde, hvor vi forventer en afsætning. Det er eksempelvis til muslimske lande som Egypten og Libanon, men der produceres også halalkød til det danske marked. En del af det halalslagtede kød sælges herhjemme som hakket oksekød, da det vil være markant fordyrende at holde halal- og ikke halalslagtet kød adskilt i produktionen,” siger Allan Munch Mortensen, som understreger, at det afgørende for den danske oksekøds-sektor er dyrevelfærd og spisekvalitet.

Samme billede gør sig gældende hos Danmarks største fjerkræproducent, Danpo, som har halalslagtet kyllinger i mere end 40 år, oplyser kommunikationschef Søren Bisp. På virksomhedens største slagteri i Aars, hvor der årligt slagtes op mod 50 millioner kyllinger, er hele produktionen halal.

”Vi skal sælge de her kyllinger på forskellige markeder til forskellige mennesker. Så for os giver det god mening med en halalgodkendelse. Det hænger naturligvis også sammen med, at vi er en del af et globalt fødevaremarked, som går i retning af større effektivitet og større produktionsenheder. Her har vi fokus på råvarer, kvalitet og dyrevelfærd, men vi har samtidig høje lønomkostninger, og det vil absolut ikke være rentabelt at skulle dele produktionen op,” siger Søren Bisp.

Konkret foregår halalslagtningen af kyllingerne i Aars ved, at en certificeret, muslimsk medarbejder overværer slagteprocessen. Hver dag, når man begynder at slagte, fremsiger den muslimske medarbejder en bøn for sig selv, der oversat lyder:

”I Guds navn, Allah er den største.”

Hele processen godkendes af Islamisk Kulturelt Center.

”I sidste ende handler det om efterspørgsel. Alle vores Danpo-produkter er halalmærkede, og vi oplever ikke en efterspørgsel hos forbrugerne, der giver os grund til at ændre dette. Hvis man ikke ønsker halalslagtet kylling, kan det fås fra mindre slagterier og fra gårdsalg,” siger Søren Bisp.

Mad bliver i stigende grad en del af kampen om national identitet, påpeger ernæringssociolog Jon Fuglsang ved Professionshøjskolen Metropol. Det betyder også, at forbrugerne er mere bevidste om, hvad der ender på tallerkenen. At halaldebatten hører med til den værdikamp, viser sig blandt andet ved, at et voksende antal forbrugere påberåber sig retten til halalfri fødevarer.

På Facebook har gruppen ”Nej tak til halalkød” knap 10.000 medlemmer, mens hjemmesiden halalfri.dk informerer om slagterier, som producerer ikke-halalslagtet kød.

Men de praktiske problemer og omkostninger ved at håndtere to standarder i såvel produktion som i tilberedningen af måltider på hospitaler og skoler har indtil nu forhindret, at modviljen mod halalproduktion har slået an politisk, lyder vurderingen fra Jon Fuglsang.

Men der er næppe tvivl om, at det vil blive stadigt mere vanskelige for fødevareindustrien at gå med listesko i halaldebatten, vurderer han.

”Vi har set i debatten om svinekød, at der knytter sig mange følelser til madkultur, og mange bryder sig ikke om sammenblanding af religion og mad. Derfor vil der også være et voksende krav om oplysning. Men jeg tror også, at mange vil indse, at det i praksis er umuligt at fravælge halal 100 procent i et moderne, globaliseret marked for fødevarer,” siger Jon Fuglsang.