Gulerod frem for pisk skal få indvandrere væk fra kontanthjælp

Op mod hver tredje kontanthjælpsmodtager har ikke-vestlig baggrund. En oprydning i uoverskuelige regler og mulighed for ekstra ydelser ved uddannelse og småjobs er nogle af de instrumenter, der skal få flere i job

Cirka 30 procent af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere eller flygtninge. Det skal et nyt forenklet kontanthjælpssystem gøre op med. Arkivfoto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
Cirka 30 procent af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere eller flygtninge. Det skal et nyt forenklet kontanthjælpssystem gøre op med. Arkivfoto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix.

Hver fjerde, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år, er en kvinde med ikke-vestlig baggrund, selvom den gruppe kun udgør fem procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Omkring 30 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagere er ikke-vestlige indvandrere eller flygtninge, selvom gruppen kun udgør 10 procent af befolkningen.

Tallene fremgår af Ydelseskommissionens nye rapport, der i går fremlagde en række forslag til forenkling af kontanthjælpssystemet. Netop indsatsen for at få flere indvandrere i job er afgørende, for 56 procent af de fattige børn i Danmark vokser op i familier med ikke-vestlig baggrund.

Det er blandt andet på baggrund af en årelang debat om børnefattigdom, at kommissionen nu foreslår et helt nyt og mere gennemskueligt system med kun to forskellige satser og uden kontanthjælpsloftet og den såkaldte 225-timersregel. Det skal både få flere i job og gøre livet lettere for udsatte børnefamilier.

”Vi vender logikken om, så det ikke handler om tage ydelser fra folk, hvis de ikke arbejder nok. Der skal være plusser ved at tage arbejde, som gælder for alle, uanset hvem du er,” siger Jon Kvist, der er medlem af Ydelseskommissionen. Til daglig er han professor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Univer-sitet.

”Det nuværende system er komplekst og uigennemskueligt, og det paralyserer folk og gør dem bange for at tage initiativer, fordi de er bange for, at det vil påvirke deres situation negativt. I stedet begynder vi forfra og siger, at vi har en basisydelse, hvorfra man kan arbejde sig op,” siger Jon Kvist.

Han henviser til, at kommissionen blandt andet foreslår, at en kontanthjælpsmodtager fremover skal kunne arbejde otte timer om ugen i et lavtlønsjob uden at blive modregnet i sin ydelse. På samme måde kan man få en højere ydelse, hvis man gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Vicedirektør i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, finder det positivt, at forslaget i praksis fastholder integrationsydelsen, fordi det ifølge forslaget blandt andet vil kræve syv års optjening for en nyankommen til Danmark at opnå forhøjet kontanthjælp.

”Det øger nyankomne indvandreres incitatment til at tage et job. Men vi må også konstatere, at vores evne til at integrere flygtninge og indvandrere er for dårlig. Nyankomne syriske flygtninge uden danskkundskaber kan ikke honorere kravene fra en arbejdsgiver, der skal betale 130 kroner i timen. Hvis vi skal have flere i arbejde, bør der være en lavere indslusningsløn,” siger Mads Lundby Hansen, der også finder det positivt, at den nye rapport ikke taler om fattigdom, men om lavindkomst.

Rasmus Brygger, der leder den private tænketank Danmarks Videnscenter for Integration, peger på, at sociale ydelser til indvandrere udgør et dilemma. Ved for høje satser mistes incitamentet til at søge arbejde. Men for lave ydelser rammer ifølge forskning børns trivsel og mulighed for at klare sig godt som voksne.

”Vi kan enten sætte ydelserne så meget ned, at flygtninge og indvandrere bliver nødt til at arbejde, eller bygge deres kompetencer op, og løsningen er nok et sted derimellem. Vi bliver nødt til at diskutere, hvad vi kan gøre for at løfte især kvindernes færdigheder,” lyder det fra Rasmus Brygger.

Han henviser til, at andelen af indvandrere, der er i job, er markant højere i Sverige og Norge. I Norge er 62 procent af kvinder med flygtningebaggrund i arbejde efter otte år i landet. I Danmark gælder det 30 procent.

Netop diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, har været et vigtigt element i sagen om de lave ydelser, der har været et tilbagevendende tema på Christiansborg i flere år.

De borgerlige partier peger på, at for høje ydelser sænker borgernes motivation til at finde job.

Omvendt har regeringen lovet at bekæmpe fattigdom blandt børn, og Enhedslisten har truet med at vælte regeringen, hvis ikke løfterne bliver efterlevet.

Det er altså et speget politisk spil, der nu skal udfolde sig på Christiansborg og i Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indtil videre forholdt sig afdæmpet til den Ydelseskommission, han selv har sat i gang, og hvis forslag nu skal drøftes af Folketingets partier. Men han roser de grundlæggende tanker i udspillet.

”En af de ting, der er spændende, er, at man vil vende det på hovedet, så man formentligt vil få endnu flere i arbejde, hvis man omkalfatrer systemet og fokuserer på gulerod i stedet for pisk. Det kommer vi til at interessere os rigtig meget for,” siger han til TV 2.

Han henviser også til, at regeringen snart vil fremlægge en plan, der skal sikre, at indvandrere med et stort integrationsbehov skal være beskæftiget i 37 timer om ugen, hvis vedkommende ikke vil trækkes i kontanthjælpen.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er også positiv over for tanken om at skabe større incitament til at arbejde ”ganske få timer”.

”Men vi er kritiske over for, at man vil rive kontanthjælpsloftet ned. Det har været garant for, at det kan betale sig at arbejde, og det er et sundt princip.”

De Radikale, SF og Enhedslisten roser også idéen om en større oprydning i kontanthjælpssystemet.

Men ifølge Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, er det ikke i orden, hvis der fremover skal være en optjeningsperiode, før nyankomne til Danmark kan få den fulde kontanthjælp.

”Fattigdom er gift, uanset hvem det rammer. Man bliver ikke bedre integreret af, at ens børn ikke har råd til at holde børnefødselsdag,” siger Victoria Velásquez.