Genforeningen er tilbage i danskernes bevidsthed

Selvom corona stak en kæp i hjulet, har to jubilæumsår med bogudgivelser, tv-serie, foredrag og folkefest ført til, at den hidtil svagt erindrede begivenhed igen vækker genklang i befolkningen

Statsminister Mette Frederiksen ved Genforeningstenen i Kruså sidste år. – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Statsminister Mette Frederiksen ved Genforeningstenen i Kruså sidste år. – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Selvom tidsplanen blev totalt spoleret af corona-pandemien, er de mange markeringer af 100-året for Genforeningen lykkedes med deres hovedformål. Langt flere danskere ved i dag, at Danmark i 1920 fik sine nuværende grænser, idet Sønderjylland atter blev en del af Danmark.

En meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion har udført for Sekretariatet for Genforeningen 2020, viser således, at andelen af danskere over hele landet, der uhjulpet kan nævne Genforeningen blandt vigtige danmarkshistoriske begivenheder i årene 1800-2000 er tredoblet fra 8 til 24 procent. Bliver interviewpersonerne hjulpet med en liste, som nævner begivenheden, er andelen, der angiver at kende til Genforeningen, steget fra 56 procent i 2019 til nu 77 procent.

Det betyder, at en vigtig historisk begivenhed, som før 2020 stod svagt i befolkningens erindring, især blandt unge og især uden for Sønderjylland, nu er vendt tilbage som en mere fælles historisk bevidsthed.

”Det er meget signifikante tal. Og hvis man oven i de tal lægger de fine salgstal for vores bogudgivelser, seertallene til DR’s tv-serie ’Grænseland’ og den store interesse, der har været for de mange arrangementer over hele landet, som har kunnet gennemføres på trods af corona, tillader vi os at konkludere, at vi er lykkedes med vores hovedformål, nemlig at give befolkningen i alle dele af Danmark et fornyet kendskab til Genforeningen,” siger sekretariatsleder Simon Faber.

Han blev som koordinator for alle Genforenings-relaterede arrangementer i Danmark sendt på et betydeligt overarbejde, da coronapandemien ramte i foråret 2020. Dette betød, at samtlige arrangementer, der indbefattede store menneskemængder, måtte aflyses i selve 100-årssommeren og rykkes til 2021, og at den korte, intense spændingskurve, sekretariatet havde planlagt for markeringen, blev erstattet af et langt forløb på halvandet år med skiftende coronarestriktioner, udsættelser, aflysninger og virtuelle nødløsninger.

Alligevel vurderer Simon Faber, at det i sidste ende vil lykkes at gennemføre 80 procent af de omkring 1100 arrangementer landet over, som var planlagt.

”Måske har det ikke været uden fordele, at forløbet er blevet strakt over så lang tid. Det har ført til, at tv-serien er set, bøgerne læst og nogle af foredragene hørt online, så den dybere refleksion er på plads,inden vi nu når til selve fejringen,” siger han.

Højdepunktet i hele fejringen finder sted den 13. juni, når Dronningen besøger Sønderjylland på en tur, der genspejler hendes farfar Christian X’s berømte ridt fra Frederikshøj ved den gamle Kongeå-grænse, via Haderslev og Aabenraa til Sønderborg og Dybbøl Banke. Denne rejse blev aflyst sidste år, men gennemføres nu inden for de gældende coronaregler.

”I modsætning til planen for sidste år er det nu muligt at ikke alene Dronningen, men også Kronprinsen og prins Christian deltager. Hvis man lægger til dette, at ikke kun Dronningens farfar, men også hendes far, Frederik IX, deltog i 1920, vil hele fem generationer af det danske kongehus have passeret den gamle grænse på de to ture,” påpeger Simon Faber.

Enkelte arrangementer har også i sommeren 2021 måttet opgives, for eksempel en planlagt folkefest i Skibelund Krat 6. juni, der som festivaller og andre store, ukontrollerede folkefester fortsat er en umulighed. Den store sangerfest på Skamlingsbanken, Genforenings-folkemødet i Ribe samt motionsløbet Royal Run, som finder sted i Sønderjylland for første gang og er dedikeret til Genforeningen, er rykket til efteråret, og et planlagt Melodi Grand Prix for nationale mindretal i Tønder er rykket helt til 2022, hvorfor det ikke længere figurerer som et genforenings-arrangement. Den ufrivilligt langstrakte fejring skal dog have en ende.