Færre kræftdiagnoser i 2020 skaber bekymring

Nogle borgere har undladt eller udskudt at tage kontakt til lægen, fordi de ikke ville belaste sundhedsvæsenet under coronakrisen. (Arkivfoto)
Nogle borgere har undladt eller udskudt at tage kontakt til lægen, fordi de ikke ville belaste sundhedsvæsenet under coronakrisen. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Det har været en stor frygt blandt læger, at coronakrisen ville få folk til at udskyde tjek for blandt andet kræft, og en ny undersøgelse peger på, at bekymringen har været reel.

Fra marts til december i 2020 blev der stillet 1600 færre kræftdiagnoser end året før. Det viser en ny undersøgelse fra Landspatientregistret, som er foretaget af Kræftens Bekæmpelse.

På månedsbasis skiller nogle perioder sig ud. Fra marts til maj blev der stillet 2800 færre diagnoser.

Det var perioden under den første nedlukning som følge af coronaepidemien.

Tallet har altså udlignet sig lidt, men ikke nok til, at bekymringen er væk, siger Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Der er altså nogen, må man tro, der går rundt med en kræftsygdom, der ikke er diagnosticeret.

Ifølge Kræftens Bekæmpelses hjemmeside var der i 2019 omkring 45.000 nye kræfttilfælde.

Hvornår kræft bliver opdaget, er afgørende for overlevelseschancerne. Hvis folk med kræft går udiagnosticerede rundt, er der altså risiko for flere dødsfald, som kunne være undgået.

- Som hovedregel må man sige, at kræft er en akut sygdom, så tid betyder helt generelt noget. Jo senere diagnosen bliver stillet, jo dårligere er prognosen. Det er det helt generelle billede.

- Der er forskel på, hvad det er for nogle kræfttyper. Der er nogle typer, hvor det er helt afgørende, og så er der nogle, hvor det er mindre afgørende, siger Jesper Fisker.

Faktisk havde Kræftens Bekæmpelse troet, at 2020 ville have flere kræftdiagnoser end året forinden, blandt andet fordi vi bliver ældre.

I juli sidste år kom det frem, at der var sket et fald i antallet af kvinder, der blev screenet for livmoderhalskræft. Tallet faldt særligt under den første nedlukning.

Allerede i april 2020, kort efter den første nedlukning trådte i kraft, var Christian Freitag, daværende formand for De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), ude med en opfordring om at gå til lægen.

- Det er en opfordring herfra til alle jer, der måske har holdt jer lidt tilbage i god mening. Der kan vi sige fra de praktiserede læger, at vi har tid. Vi er der.

- Kontakt os, hvis du ikke synes, at dit helbred er, som det burde være, sagde han.

Det samme gør sig gældende i dag, og Jesper Fisker opfordrer til, at både praktiserende læger og borgere er opmærksomme.

- De praktiserende læger må gerne gøre opmærksom på, at de er åbne, og man kan og skal komme, hvis man har symptomer, siger han.

- Og vi bliver nødt til som borgere og potentielle patienter selv at være opmærksomme på tegnene også i den omgangskreds, vi har.

/ritzau/