På Jernbanegade 13 for enden af gågaden i Odense rejser en særlig bygning sig. Den grå bygning fra 1880’erne med den iøjnefaldende billedfrise og søjlerne i tempelstil går under navnet Fyns Kunstmuseum, men huser i dag Det Fynske Kunstakademi og er én af tre danske bygninger eller pladser foran bygninger, som blev fredet sidste år.
Dermed er den sjælden i mere end en forstand, for i 2020 blev der fredet færre bygninger end i årene før, viser tal fra Danmarks Statistik og Center for Kulturarv. De tre nyfredninger i 2020, som ud over Fyns Kunstmuseum tæller fredningen af en tangtækt gårdbygning på Læsø og fredningen af Trinitatis Kirkeplads i hjertet af København, er det laveste antal, der er registreret, siden man begyndte at føre statistik på området i 2012. Og det er alt for få fredninger, mener Karen Margrethe Olsen, der er formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
”Der skal fredes meget mere, end der bliver gjort i dag. Hvis vi skal bevare denne del af historien til vores børn, børnebørn og efterkommere, er det nødvendigt at frede, for ellers er der fare for, at vi mister bygningerne og dermed vores historie,” siger Karen Margrethe Olsen.
Som hun ser det, handler det ikke om, at vi skal frede bygninger for enhver pris, men at de bygninger, som fortæller danmarkshistorien gennem arkitektur, omkringliggende miljø og levet liv, skal fredes. Og det bliver de ikke i dag i tilstrækkelig grad, mener Karen Margrethe Olsen.
Hun fortæller, at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har 18 fredningsforslag liggende hos Slots- og Kulturstyrelsen, som der endnu ikke er taget stilling til.
Merete Lind Mikkelsen er enhedschef for Center for Kulturarv under Slots- og Kulturstyrelsen. Ifølge hende er årsagen til, at der blev fredet færre bygninger sidste år end i de foregående år, blandt andet at styrelsen i øjeblikket er ved at udarbejde en ny strategi for fredninger.
”Vi vil gerne være helt sikre på, at det, vi freder, er det rigtige at frede – at det er det mest repræsentative for dét konkrete emne, vi mangler på fredningslisten. Vores gennemgang af de fredede bygninger i Danmark har givet os et overblik over den fredede bygningsmasse, som aldrig har eksisteret før, så nu begynder vi at se på nyfredninger med andre og mere nuancerede øjne,” siger hun og uddyber, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke ønsker at frede mere, end hvad der er nødvendigt, da ”fredninger både medfører restriktioner og udgifter for ejerne”.
”Samtidigt skal vi også være sikre på, vi kan passe ordentligt på det, vi freder,” siger Merete Lind Mikkelsen.
Ifølge enhedschefen har man dog langt op i 1900-tallet været noget mere rundhåndet med fredningerne, da bygningsfredningsloven dengang var den eneste måde at beskytte bygninger på. I dag kan kommunerne også beskytte bygninger, der har bevaringsværdier på lokalt niveau, og det betyder ifølge enhedschefen, at den samlede beskyttede bygningsmasse er højere end tidligere.
Men de seneste år har flere bygninger også mistet deres fredninger. I 2010 besluttede Folketinget nemlig at iværksætte en landsdækkende fredningsgennemgang, som betyder, at Center for Kulturarv har genbesøgt landets fredede bygninger og derefter sat spørgsmålstegn ved, om hver enkelt bygning havde tilstrækkelige fredningsværdier. Og i flere tilfælde – knap fire procent – har svaret vist sig at være nej, hvilket har ført til, at en fredet bygning er blevet affredet.
Det arbejde er nu ved at nå til vejs ende, hvilket også viser sig i tallene. Således mistede nul bygninger deres fredning sidste år, mens 32 bygninger blev affredet i 2019, og 81 bygninger blev affredet i 2018.
”Vi har haft kørt fuldt på med affredningerne, men nu er den store bølge ved at være ovre. Hovedoverskriften på de bygninger, vi har affredet, er, at det typisk er bygninger, som kan se hyggelige ud udefra, men indeni er det noget helt andet, fordi de er blevet så voldsomt ombygget, at de ikke længere repræsenterer en byggestil eller periode i den nationale historie,” siger Merete Lind Mikkelsen.