Oplev passionsspillet og gå i Luthers fodspor

Tag med Kristeligt Dagblad og Felix Rejser på en indholdsrig læserrejse den 10.-18. juni 2022. Oplev Jesu lidelseshistorie professionelt opført i alpebyen Oberammergau og følg i Luthers fodspor med professor i kirkehistorie Martin Schwarz Lausten

Læserrejsen går både til den lille by Oberammergau i det sydlige Tyskland, hvor Jesu Kristi lidelseshistorie opføres som teater, og til Wittenberg, hvor Luther boede og underviste. – Foto: Oberammergau Passion Play 2022.
Læserrejsen går både til den lille by Oberammergau i det sydlige Tyskland, hvor Jesu Kristi lidelseshistorie opføres som teater, og til Wittenberg, hvor Luther boede og underviste. – Foto: Oberammergau Passion Play 2022.

Det er kun hvert 10. år, man får muligheden for at opleve det helt unikke passionsspil i den lille by Oberammergau i det sydlige Tyskland. Helt tilbage i 1633, da pesten hærgede i Europa, lovede indbyggerne Gud, at hvis han ville skåne byen for den dødelige sygdom, så ville de hvert 10. år opføre Jesu Kristi lidelseshistorie som en teaterforestilling. Byens indbyggere blev skånet for pesten, og de har i dag holdt deres løfte i snart 400 år. På den del af læserrejsen, der handler om Luther, fortæller Martin Schwarz Lausten, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie, om steder og begivenheder i Luthers liv. Her opleves Stotternheim, hvor Luther blev klar over, at han ville være munk. I klosteret i Erfurt fik han en ny forståelse af kristentroen, blev kætterdømt og kom i sikkerhed på fæstningen Wartburg, hvor han oversatte Det Nye Testamente til tysk. Deltagerne ser Bad Frankenhausens ejendommelige museum for bondekrigene, hvor Luthers rolle stadig er omdiskuteret.

På denne læserrejse går vi i Luthers fodspor og fordyber os i hans liv og tanke.
På denne læserrejse går vi i Luthers fodspor og fordyber os i hans liv og tanke.

I Wittenberg opleves Luther-egetræet, hvor Luther brændte pavens bandbulle. Deltagerne besøger Luthers hjem, kollegaen Melanchthons hus og stadskirken og slotskirken, hvor Luther så ofte prædikede. Her findes også dronning Margrethes berømte alterbords fortæppe. En aften mødes vi i Johann Bugenhagens hjem og hører om hans besøg i København og brevvekslingen med den danske reformationskonge, Christian III. Den sidste dag besøges fyrstens by Torgau, hvor der i slotskirken fortælles om Luthers bemærkelsesværdige indvielse af den.

Rejseledere er sognepræst Erik Ladegaard og provst Niels Arne Christensen. Luther-guide er professor Martin Schwarz Lausten.